25. oktober 2021
Partnerne bag Biotek-Future håber, at det kan styrke samarbejdet mellem skoler, ungdomsuddannelser og virksomheder i Kalundborg Kommune.PR-foto
Partnerne bag Biotek-Future håber, at det kan styrke samarbejdet mellem skoler, ungdomsuddannelser og virksomheder i Kalundborg Kommune.PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoleprojekt med fokus på teknologi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoleprojekt med fokus på teknologi
Kalundborg - 21. september 2021 kl. 18:11
Af Aske Hald Knudstrup

Et helt nyt initiativ skal fremadrettet forsøge at binde skoler og ungdomssuddannelser i Kalundborg Kommune tættere sammen med nogle af kommunens virksomheder, der arbejder med robotteknologi og fødevarevidenskab.

Med navnet Biotek-Future er det intentionen, at undervisningsforløbet skal styrke nysgerrigheden hos børn og unge for teknologiske og naturfaglige emner, blandt andet ved at eleverne får knyttet læring sammen med konkrete uddannelses- og jobmuligheder.

- Det er fantastisk dejligt, at vi er kommet hertil, hvor vi har et projekt, der involverer grundskoler og ungdomsuddannelser i et nærmest fagligt netværk, hvor der bliver mulighed for at samarbejde om de naturvidenskabelige områder, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V), formand for børn- og ungeudvalget i Kalundborg Kommune.

Det er Knowledge Hub Zealand, som er tovholder på projektet Biotek-Future, men bag står et samarbejde mellem kommunen, Professionshøjskolen Absalon og EUC Nordvestsjælland.

Det hele er finansieret af Novo Nordisk Fonden, der giver 1,5 millioner kroner til arbejdet.

»Kærkomment« initiativ
Til at starte med er det meningen, at Biotek-Future skal løbe over de næsten 15 måneder.

Helt konkret kommer det til at foregå sådan, at undervisere fra grundskole og ungdomsuddannelser kommer til at tage del i en række workshops sammen med repræsentanter fra Absalon og forskellige virksomheder, hvor de skal udvikle nogle uddannelsesforløb, som efterfølgende skal prøves af ude i de forskellige klasser.

Dermed skal det gerne udmønte sig i, at man for eftertiden har noget undervisningsmateriale, der kan bruges igen og igen.

Ifølge Karl-Åge Hornshøj Poulsen er Biotek-Future et vigtigt initiativ i Kalundborg Kommune.

- Biotek-området fylder meget i kommunen, hvor vi i fremtiden kommer til at have behov for mange mennesker, så det er en kærkommen lejlighed for børn og unge til at stifte bekendtskab med det på, siger han.

Inspiration for unge
Biotek-Future bliver forankret i den kalundborgensiske skoletjeneste, og i de 15 måneder, forløbet står på, er det meningen, at 40 lærere og 600 børn og unge skal være en del af forløbet.

Karl-Åge Hornshøj Poulsen håber dog, at det på sigt kan bredes yderligere ud, fordi det ifølge ham giver mulighed for at styrke folkeskolen i kommunen.

- Selv om det tager udgangspunkt i robotteknologi og fødevarevidenskab, kan man også bruge tingene i andre sammenhænge, siger han.

Det er ligeledes håbet, at den tættere tilknytning til erhvervslivet skal fungere som inspiration for de ­elever, som måske har svært ved at se, hvad de skal, når grundskolen eller ungdomsuddannelsen er færdiggjort.

- Vi har jo en del, der ikke kommer videre efter folkeskolen, så det handler om at skabe interesse for, hvad man kan beskæftige sig med i fremtiden, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk