13. juli 2020
Der er blevet plantet omkring 6000 planter omkring Skipperkroen, der skal skabe en hyggelig stemning.
gallery icon

Se billedserie

Der er blevet plantet omkring 6000 planter omkring Skipperkroen, der skal skabe en hyggelig stemning.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skipperkroen har fået et makeover

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skipperkroen har fået et makeover
Kalundborg - 22. maj 2020 kl. 13:58
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag var der travlt på Mullerup Havn, hvor håndværkere lagde sidste hånd på den områdeforskønnelse, som har stået på, siden ejendomsudvikler Anders Mayland overtog havnen i marts.

Selve Skipperkroen, som Anders Mayland har købt sammen med havnen, er blevet malet i gult og sort, og alle vinduer er blevet omfuget.

- Vi har malet bindingsværket sort for at fremtrække det, så kroen forhåbentlig kommer til at komme på højde med det anerkendte Ruths Hotel oppe i Skagen, siger Anders Mayland muntert.

Selve bygningen er ikke mere end 24 år gammel, da kroen brændte i 1996 og siden er blevet genopført, men håndværkerne har også istandsat murværket og sat et nyt frontparti og nye døre i bygningen.

- Nu er det et hårdt område for døre og vinduer med saltvand osv. Det kræver lidt ekstra vedligeholdelse, siger Anders Mayland, der er administrerende direktør i ejendomsudviklingsselskabet Maycon ApS, som er projektudvikler på Mullerup Havn.

Omkring kroen er der blevet anlagt en større terrasse, hvor der vil blive plads til endnu flere udeserveringer, ligesom der er blevet plantet omkring 6000 planter, der spænder over alt fra marehalm, sandhjelm, grå blåaks og en klitrose.

- Vi har pyntet lidt på udearealerne foran kroen. Jeg synes selv, at det er blevet godt. Man får en hyggelig stemning, vi får klitterne med, der nærmest går op på terrassen med alle de planter, der er blevet plantet, forklarer ejendomsudvikleren, der selv var ude at se resultatet tirsdag.

Imens Maycon Ejendomsudvikling har haft travlt med at forskønne udearealerne, har Søren Tullesen, der forpagter Skipperkroen, haft travlt med at male vægge og lofter indvendigt under coronanedlukningen.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk