21. januar 2020
Nathalie Sandra Brandt, Høng: - Jeg håber, at politiet får undersøgt sagen til bunds - og at hunden aldrig får lov at løbe rundt i Hundeskoven igen.
gallery icon

Se billedserie

Nathalie Sandra Brandt, Høng: - Jeg håber, at politiet får undersøgt sagen til bunds - og at hunden aldrig får lov at løbe rundt i Hundeskoven igen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skambidt kvinde: Jeg kendte jo godt risikoen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skambidt kvinde: Jeg kendte jo godt risikoen
Kalundborg - 07. december 2019 kl. 05:28
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nathalie Sandra Brandt er overbevist om, at det er en kamphund, der ikke er lovlig i Danmark, hun blev bidt af i Hundeskoven i Høng. Kvinden er fortsat i behandling.

*
Nathalie Sandra Brandt blev voldsomt skambidt i venstre underben, da hun sidst på eftermiddagen lørdag den 30. november forsøgte at stoppe en løs hunds angreb på en anden hund:

- En borger har gjort mig opmærksomhed på billeder af den hund, der angreb mig. Og han og jeg er ikke i tvivl. Det er en kangal, en kamphund, som ikke er lovlig i Danmark, siger Nathalie Sandra Brandt, som gennem mange år har arbejdet med hunde. Derfor var hun også helt klar over risikoen, da hun kastede sig imellem to hunde i nærkamp:

- Jeg var i hundeskoven med min egen hund og gik »runden« med en flink ældre herre. Han havde to sorte hunde af racen labrador. Begge hanhunde, en på cirka 12 år og en på seks-syv år. Begge hunde blev holdt i meget tynde snore. Mandens ene hund blev lige pludselig angrebet af en kæmpehund, og da jeg ville hjælpe med at skille dem ad, blev jeg bidt.

- Men, som jeg tidligere har udtalt, var jeg fuldstændig klar over, hvad jeg gik ind til, når man skiller hunde ad.

- Jeg kendte jo godt risikoen, fortæller hun.

Nathalie Sandra Brandt blev behandlet akut på skadestuen i Slagelse og har siden dagligt været under bebandling for de voldsomme hundebid, hvoraf det ene borede sig fem cm ind i benet.

- Da situationen opstod, var det eneste, jeg lagde mærke til, at det var en meget stor hund, og at jeg ikke umiddelbart kendte racen. Efter at have set billeder af hunden, er jeg ikke i tvivl om, at det er en kangal, siger hun.

- En mand råbte, om vores hunde var i snor. Det var de da, kunne vi bekræfte. Men sekunder efter angreb hans hund så den sorte labrador. Og den angribende hund var ikke i snor. Ejeren stod bare chokeret tilbage. Han havde slet ikke styr på den.

Overfaldet - og omtale af sagen - har ført til mange reaktioner, siger Nathalie Sandra Brandt:

- Der er en del, der synes, at det, jeg gjorde, var det rigtige - og at det var ret modigt. Sådan ser jeg ikke på det. Det kan være rigtig voldsomt, når en stor hund angriber en mindre, men som sagt - når man blander sig, er der altid en risiko for, at man selv bliver offer.

Om sin egen situation siger hun:

- Jeg ved ikke, hvor lang tid, der går, før jeg kan gå normalt igen. Foreløbig bliver sårene behandlet dagligt, og jeg humper rundt ved hjælp af stokke. Men jeg fortryder ikke noget, Jeg håber blot, at politiet får sagen undersøgt, og at hunden ikke får lov at løbe rundt i Hundeskoven igen. Slet ikke, hvis det viser sig, at det er en ulovlig kamphund.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk