5. december 2019
Det er på legepladsen i Jorløse, at en borgergruppe har fået midler til at opføre et shelter.

Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Det er på legepladsen i Jorløse, at en borgergruppe har fået midler til at opføre et shelter. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Shelter på vej i Jorløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Shelter på vej i Jorløse
Kalundborg - 01. december 2019 kl. 06:48
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er udsigt til at kunne sove under åben himmel i skæret fra levende ild på legepladsen på Blachs Vej i Jorløse.

En gruppe borgere fra lokalsamfundet har nemlig fået bevilget 52.000 kroner til at opføre shelter, bålsted og muldtoilet.

Og planen er, at de nye faciliteter skal stå klar allerede i foråret eller sommeren 2020.

Det er landdistrikternes Få det Fikset-pulje, der har bevilget midlerne under forudsætning af, at alle myndighedstilladelser er indhentet og aftaler indgået, før projektet igangsættes.

Holger Christensen, der er med i borgergruppen og medlem af Jorløse Beboerforening mener, at det ikke burde volde problemer at få indhentet tilladelserne, der spænder over landzonetilladelse, byggetilladelse, miljøgodkendelse og tilladelse til muldtoilet og ej heller af indgå brugsretsaftale.

Han er glad for bevillingen:
- Det giver jo sådan et sammenhold i byen, og hvis man laver noget pænt et sted, kan det være, det smitter af på nabogrundene. Så det løfter miljøet i byen, siger han.

Husly til seks voksne

Det shelter, der planlægges at blive opført, er et Godthåbshelter med et areal på knap 10 kvadratmeter, hvilket giver soveplads til seks voksne personer og bagage. Det bygges med stammer af rødgran, der grånes med tiden.

Egentlig havde borgergruppen søgt om 65.000 kroner, så fremfor at mure et bålsted op fra bunden, hvilket oprindeligt var planen, kan det være, at man vælger en billigere løsning med et mobilt bon-fire bålkøkken, forklarer Holger Christensen.

Det er en arbejdsgruppe bestående af frivillige, der skal stå for at opføre både shelter og muldtoilet, der forventes at blive købt som samlesæt hos Steffen Holberg fra Godthåb Mølle. Planen er også, at selvsamme arbejdsgruppe skal stå for vedligehold og drift af faciliteterne fremadrettet.

Bred opbakning

Ud af den samlede Få det Fikset-pulje på 14 millioner kroner er der afsat 2 millioner kroner til landsbyer under 200 indbyggere og landdistrikter. Og landdistriktsudvalget, der står for at fordele puljen, har blandt andet besluttet, at ansøgninger skal indeholde interessetilkendegivelser for at sikre, at der er bred opbakning til projektet.

I borgergruppen er der både repræsentanter fra beboerforeningen og fra forsamlingshuset, og der er indhentet interessetilkendegivelser for projektet fra 30 private borgere og tre foreninger.

Der er tre ansøgningsfrister til landdistrikternes Få det Fikset-pulje, hvor den første var den 1. oktober 2019.

Ansøgningsfristen for første halvår 2020 er den 3. april, og for andet halvår 2020 den 13. september.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk