14. april 2021
Dagli?Brugsen Refsnæs er på vej til at blive selvstændig og ikke længere en del af Kalundborg Brugsforening. Foto: Kim Nørager Bay
Dagli?Brugsen Refsnæs er på vej til at blive selvstændig og ikke længere en del af Kalundborg Brugsforening. Foto: Kim Nørager Bay
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Selvstændig brugs på vej på Røsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvstændig brugs på vej på Røsnæs
Kalundborg - 08. april 2021 kl. 17:19

Dagli'Brugsen på Røsnæs er på vej til at blive selvstændig igen efter at have været en del af Kalundborg Brugsforening siden 2006.

Det oplyser bestyrelsen i Kalundborg Brugsforening og butiksudvalget i Dagli'Brugsen Refsnæs i en fælles pressemeddelelse.

»Som bekendt er små dagligvarebutikker i mindre samfund over hele Danmark presset på deres økonomi, og har været det gennem mange år.

Dagli'Brugsen på Røsnæs har siden 2006 haft glæde af at være en del af Kalundborg Brugsforening, og fusionen blev dengang da også foretaget af samme økonomiske årsager, og var afgørende for dens fortsatte eksistens.

For at kunne drive dagligvarebutik i mindre samfund, er det bydende nødvendigt med fuld lokal opbakning.

Derfor har det eksisterende butiksudvalg i Dagli'Brugsen på Røsnæs i samarbejde med Kalundborg Brugsforening nedsat en arbejdsgruppe, med det mål at tilføre butiksudvalget nye og flere ressourcer«, skriver man i pressemeddelelsen.

Man kan videre læse, at målet med det er igen at oprette en selvstændig brugsforening, der kan sikre at der fortsat er dagligvarehandel på Røsnæs.

»Dette vil samtidig give mulighed for hurtigt og bedre at kunne sikre lokal tilpasning og løsninger, samt forstærke den lokale opbakning til glæde og gavn for både beboerne i området, samt de mange turister der gæster halvøen«.

Formand for bestyrelsen i Kalundborg Brugsforening, Bjarne Dybdahl Andersen, tror på, at man ved hjælp af mere lokalt engagement kan drive butikken på en anden måde, og derfor har man nedsat den fælles arbejdsgruppe.

Kirsten Herløv fra butiksudvalget i Dagli'Brugsen Refsnæs fortæller, at der ikke er sat nogen dato på, hvornår Røsnøs-brugsen kan blive selvstændig, men hun slår fast, at butikken fortsat vil samarbejde med Coop.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk