24. november 2017
Fra juniortræning tirsdag i Reersø Bådeklub, hvor det blæste en del. Derfor blev nogle af de nye sejlere på land. Klubben har lige fået 5000 kroner til nye redningsveste og våddragter. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Fra juniortræning tirsdag i Reersø Bådeklub, hvor det blæste en del. Derfor blev nogle af de nye sejlere på land. Klubben har lige fået 5000 kroner til nye redningsveste og våddragter. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sejlerbørn får økonomisk støtte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejlerbørn får økonomisk støtte
Kalundborg - 22. juni 2017 kl. 14:00
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver tirsdag aften er otte børn fra syv til 15 år på vandet ved Reersø Havn, hvor de blandt andet sejler i optimistjoller.

Reersø Bådeklub, som til august kan fejre 40 års jubilæum, har omkring 90 medlemmer, og efter en pause på en snes år, er juniorafdelingen igen godt kørende.

Klubben har fået 5000 kroner af fondene bag Sjællanske Medier, og pengene skal gå til indkøb af redningsveste og til våddragter, som er det mest akutte man mangler.

- Vi skal helst have nogle våddragter, som børnene kan låne, fordi de unge mennesker gror jo meget, så de skal nærmest have ny våddragt hvert år, siger Niels Bech Hansen, som er formand for juniorafdelingen.

- Vi er utrolig glade for, at vi har fået 5000 kroner, fordi det giver et løft, så vi kan gøre mere for ungdommen, som vi satser på, siger Niels Henrik Rossing, kasserer i Reersø Bådeklub.

Desuden er der ikke så mange andre tilbud på Reersø for de unge.

Klubben har også fået et tilskud fra Kalundborg Kommune til at få bygget et nyt juniorklubhus, som dog stadig mangler at blive gjort helt færdigt. Den lille bygning bliver brugt til at opbevare våddragter, redningsveste og andet grej, som ikke kan tåle at ligge udenfor.

I øjeblikket er der otte juniormedlemmer, seks drenge og to piger.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk