24. maj 2019
Skolen på Herredsåsen var velbesøgt, da Sienna Gruppen åbnede sin fyrretyvende påskeudstilling med balloner.
gallery icon

Se billedserie

Skolen på Herredsåsen var velbesøgt, da Sienna Gruppen åbnede sin fyrretyvende påskeudstilling med balloner.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Sienna Gruppen fejrede 40 år med påskeudstillinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Sienna Gruppen fejrede 40 år med påskeudstillinger
Opdateret 18. april 2019 kl. 17:39
Kalundborg - 18. april 2019 kl. 17:26
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

40 - 30 - 20 - 10 - 0!, lød det i kor fra de små 100 mennesker, der skærtorsdag var mødt op til åbningen af Sienna Gruppens fyrretyvende påskeudstilling på Skolen på Herredsåsen.

Sienna Gruppen er en sammenslutning af lokale amatørkunstnere fra Kalundborg-området, og ved åbningen havde alle gruppens tilstedeværende medlemmer fået overrakt en farvet ballon i snor, som de gav slip på efter nedtællingen, så ballonerne fløj til vejrs for at markere jubilæet.

- Jeg synes, det er fantastisk, at Sienna Gruppen i 40 år har samlet folk fra nær og fjern, sagde Henrik Brinkløv fra Symb, der åbnede udstillingen med en tale.

Under talen bød han blandt andre gruppens to ældste medlemmer op til sig, Anita W. Wedberg og Ester Rømer, som har været med lige fra begyndelsen.

- Der er ikke mange fællesskaber, hvor man har nogle, der har været med helt fra start, sagde Henrik Brinkløv, der havde slynget et kæmpe Dannebrog om skuldrene i dagens anledning. Der var også små flag i de kanapeer, der blev serveret ved åbningen.

På udstillingen blev en bred palette af udtryksformer præsenteret, lige fra keramik, glaskunst og stenskulpturer til olie- og akrylmalerier samt tekstilkunst.

Sienna Gruppens formand Axel Gadegaard, der har været medlem af gruppen siden 1990 og formand de sidste fem år, var også til stede ved åbningen.

- Jeg forbavses tit over, at en forening eller en gruppe med et så højt aldersgennemsnit kan vise en så stor udtrykskraft. Det viser, at vi modnes med alderen, sagde han med et smil.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk