2. december 2020
Charlotte Balslev, kommunikations- og finansansvarlig hos Equinor-raffinaderiet i Kalundborg, overrækker Kondensatprisen 2020 til formand for Kalundborg Kunstforening, Peer Lysemose (th.). I midten formand for pris-komitéen, borgmester Martin Damm.
gallery icon

Se billedserie

Charlotte Balslev, kommunikations- og finansansvarlig hos Equinor-raffinaderiet i Kalundborg, overrækker Kondensatprisen 2020 til formand for Kalundborg Kunstforening, Peer Lysemose (th.). I midten formand for pris-komitéen, borgmester Martin Damm.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Prisoverrækkelse stærkt reduceret på grund af restriktioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Prisoverrækkelse stærkt reduceret på grund af restriktioner
Kalundborg - 22. september 2020 kl. 17:43
Af Stefan Andreasen

Det var en glad og ydmyg formand for Kalundborg Kunstforening, Peer Lysemose, der tirsdag modtog Equinor Kondensatprisen 2020 på vegne af foreningens bestyrelse og medlemmer.

Arrangementet foregik på Kalundborg Kunstforenings hjemmebane i Bispegården.

Prisoverrækkelsen var flyttet fra Equinor-raffinaderiets personalebygning på Melbyvej på grund af corona-restriktioner, og antallet af deltagere var skåret ned fra 70 til 16.

Der var heller ikke musikalsk eller anden underholdning til overrækkelsen.

- Det er et meget anderledes arrangement, end vi plejer at holde, sagde Charlotte Balslev, kommunikations- og finansansvarlig hos Equinor.

Raffinaderidirektør Sølvi Storsæter Bjørgum, der er norsk statsborger, kunne ikke deltage. Hun rejste hjem til Norge, inden landet lørdag lukkede ned for Danmark. Når der igen bliver åbnet, kommer hun til Kalundborg igen, fortalte Charlotte Balslev.

- Det er med med ydmyghed og taknemmelighed, vi modtager prisen. Tak til priskomitéen, tak til Equinor, sagde Kalundborg Kunstforenings formand Peer Lysemose.

- Vi er en forening i stor udvikling. Vi har været meget aktive og synlige i de senere år. Vi har haft udstillende kunstnere, som har givet stor opmærksomhed, og vi har haft en række aktiviteter for vores medlemmer, sagde Peer Lysemose og nævnte Lundbye-festivalen i 2018 som et nyt, stort tiltag, med udspring i foreningen - en festival som fortsætter i 2021.

Formanden takkede de mange medlemmer - det aktuelle tal er 625 - for stor opbakning.

Han lovede, at de 40.000 kr., som følger med Kondensatprisen, vil blive brugt til noget, som vil komme så mange medlemmer som overhovedet muligt til gode.

Kalundborgs borgmester Martin Damm, formand for priskomitéen, hæftede sig også ved, at Kalundborg Kunstforening er i en rivende udvikling.

- I er blevet ambitiøse på et meget højt niveau i de senere år. Udstillingernes faglige niveau og publikums-tilstrømningen er steget på det seneste.

- Lundbye-festivalen i 2018 var helt eminent med op imod 12.000 besøgende i alt til arrangementerne. Det er et ret højt besøgstal, når man sammenligner med, hvad der normalt kommer på en kunstudstilling, sagde borgmesteren.

- I har sat Kalundborg på det kunstneriske landkort. Samtidig har I fordoblet jeres medlemstal på fem-seks år. Det er virkelig flot. Vi er stolte af jer og jeres arbejde, og det får I nu anerkendelsen for, sagde Martin Damm.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk