25. september 2018
Ankesagen i Østre Landsret blev fredag udskudt. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
Ankesagen i Østre Landsret blev fredag udskudt. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
Foto: Martin Stokkebro Moestrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sag udskudt om far der brændte søn med cigaretter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sag udskudt om far der brændte søn med cigaretter
Kalundborg - 23. februar 2018 kl. 12:29
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag udsatte retsformanden en ankesag i Østre Landsret mod en 53-årig mand og hans jævnaldrende kone, der er dømt for over en otte år lang periode at have udøvet vold mod mandens to sønner, der i dag er henholdsvis 15 og 13 år.

- Retsfomanden udskød sagen grundet betænkeligheder ved, at sagen ikke er blevet ordentlig oplyst, fortæller Linda Lange Kastholm, der er forsvarer for den 53-årige kvinde, der er dømt i sagen.

Ægteparret blev dømt ved Retten i Holbæk den 27. september sidste år. Her blev manden også også dømt for trusler om vold samt for i flere tilfælde i perioden at have brændt den yngste af sine sønner med cigaretter på kroppen. Det sidste er det, der nu har fået sagen udskudt.

- Anklagemyndigheden er nu blevet pålagt at få foretaget lægelige undersøgelser af den 13-årige dreng for at se, om der er eventuelle ar efter cigaretter, og, hvis der er, om man kan sige noget om deres alder, siger Linda Lange Kastholm.

Manden blev af Retten i Holbæk idømt otte måneders ubetinget fængsel, mens hans kone fik tre måneder. Volden kom ifølge anklageskriftet til udtryk ved, at både manden og kvinden havde givet drengene gentagne slag i numsen, samt at manden havde kastet sten efter sin 13-årige søn, mens denne sad i et træ.

Det er parret, der har anket sagen. De fastholdt i landsretten deres forklaring fra byretten om, at kvinden aldrig har slået drengene, mens manden højst har givet drengene to-fire slag i numsen i afmagt over børnene.

Manden afviser desuden både stenkastningen samt at have brændt sønnen med en cigaret. Ifølge hans forklaring har sønnen i to tilfælde ved et uheld strejfet hans cigaret, men sønnens hud var kun blevet lidt rød af det i det ene af tilfældene. I en optaget videoafhøring hævdede den yngste søn derimod at være blevet brændt 39 gange af faren med både cigaretter og cigar.

I en optaget videoafhøring af den ældste søn forklarede denne, at han ikke kendte noget til brændemærkerne. Begge brødre fortalte om slag i numsen fra både faren og farens kone igennem flere år.

Drengene boede hos faren og hans kone i omkring otte år. For et par år siden blev de flyttet til hver sin plejefamilie.

Det er nu uvidst, hvornår der falder afgørelse i sagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk