23. september 2020
Meny Kalundborg. Peter Egebæk, Linda Larsen. Foto: Brian Jensen
Meny Kalundborg. Peter Egebæk, Linda Larsen. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sætter fokus på ensomhed med brød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sætter fokus på ensomhed med brød
Kalundborg - 08. august 2020 kl. 11:11
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ensomhed kan være svært at tale med andre om, og det ønsker Røde Kors i Kalundborg og dagligvarebutikken Meny at sætte fokus på. Derfor er Meny og Værket, der er en aktivitet under Røde Kors, for første gang gået sammen i en kampagne, der skal øge bevidstheden om ensomhed.

Samarbejdet udmønter sig i et såkaldt hjertebrød, der bliver solgt hos bageren i Meny, og som kaster nogle skillinger af sig til ensomheds-kampagnen, fortæller butikschef Peter Egebæk.

- Som købmand håber jeg på, at folk vil kigge forbi og synes at det er spændende. Vi har valgt vores bedst sælgende brød, et stenovnsbagt koldhævet Ciabatta-brød, som vi så kalder hjertebrød. Det koster normalt 32 kroner, men vi sætter prisen ned til en 20'er og giver så 10 kroner per brød til Værket, forklarer han.

Og behovet er til stede, understreger Linda Larsen, der er frivillig leder på Værket.

- Ensomhed er et tabu, og jeg ser behovet. Når der er et tabu, så har de svært ved at komme ud af busken. Og det er ikke kun de skæve eksistenser, siger lederen.

Både Linda Larsen og Peter Egebæk håber, at hjertebrødet bliver en succes. Sker det, er vejen banet for nye projekter eller kampagner.

- Jeg kan ikke forestille mig, at vi ikke gør det igen. Det kan være med til at bryde tavshedsmuren, og måske kan vi lave sådan noget som en gourmet-aften her i Meny. Vi går ind på et område, som ingen andre gør, og det her samarbejde passer perfekt til vores dna, siger Peter Egebæk.

Lederen af Værket, Linda Larsen, vil lørdag den 15. august være til stede i Meny fra klokken 10 til 16 for at besvare eventuelle spørgsmål.

Værket er et tilbud til voksne i aldersgruppen 30-60 år, som mødes i netværksgrupper og sammen arbejder for slippe fri af ensomheden og smerter.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk