18. juni 2021
Rune Hoffmann var første svedende billede, der havde glædet sig til at komme tilbage i Storm Fitness i Kalundborg. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Rune Hoffmann var første svedende billede, der havde glædet sig til at komme tilbage i Storm Fitness i Kalundborg. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Sækken skal væk«: Fitnesscentre er åbne igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Sækken skal væk«: Fitnesscentre er åbne igen
Kalundborg - 06. maj 2021 kl. 15:15
Af Aske Hald Knudstrup

Rune Hoffmann slår sig på maven.

arrow Læs også: Fitnesscentre klar til tidlig genåbning - med restriktioner

- Sækken skal væk, pruster han og flytter så hånden tilbage på crosstraineren.

Den 29-årige procesoperatør fra Kalundborg var det første motionshungrende, storsvedende medlem tilbage blandt maskinerne, da Storm Fitness torsdag formiddag åbnede op igen efter 148 dages nedlukning.

Den første coronanedlukning sidste år havde fået Rune Hoffmann til at pause sit medlemskab for ikke at sprede smitte, og da han i december følte sig klar til at vende tilbage, lukkede fitnesscentrene ned.

- Jeg har glædet mig vildt meget til at komme tilbage og være en del af fællesskabet og sammenholdet hernede, siger Rune Hoffmann.

Siden nyheden om fitnesscentrenes genåbning kom natten til tirsdag, har Nicklas Ejlersen, Storm Fitness' ejer, haft rygende travlt.

- Jeg har sovet måske seks timer de seneste to døgn, siger han.

Centret har været igennem en forårsrengøring af de helt store, alle nødvendige skilte er sat synligt op, og afstanden mellem maskinerne er nøje afmålt.

Samtidig har Nicklas Ejlersen, der driver centret alene, taget sig af alle henvendelser fra folk, der glæder sig til at komme tilbage.

Interessen har betydet, at Storm Fitness har fået 10 procent flere medlemmer de seneste to døgn.

- Det er jo helt vildt. Min telefon har været rødglødende, siger han.

Tavse myndigheder

Mange henvendelser har også drejet sig om tekniske spørgsmål. Hvordan fungerer coronapasset? Må 17-årige komme og træne?

Nicklas Ejlersen har svaret efter bedste evne, men i realiteten er det stadig usikkert, hvad der gælder. Torsdag formiddag var der endnu ikke kommet retningslinjer fra myndighederne.

- Sådan var det også sidst, men jeg føler mig godt forberedt og har corona-hotlinen på speed dial, siger han.

Derudover er Nicklas Ejlersen ekstra påpasselig, når han bevæger sig rundt.

- Hvis først jeg bliver smittet, så må vi lukke ned i 14 dage, siger han.

Ikke frygt for smitte

Der har været meget debat, om hvor sundhedsmæssigt forsvarligt det er at åbne fitnesscentrene igen. Men Rune Hoffmann føler sig helt tryg ved at bruge centret igen.

- Der er sprit over det hele, og allerede når vi kommer ind, bliver der tjekket coronapas, så det bekymrer mig ikke, siger han.

Nicklas Ejlersen tror, at kravet om coronapas kan lægge en dæmper på det, som han kalder »den spontane træning«, men ellers vurderer fitnessejeren, at der er så få ændringer, at de fleste medlemmer vil vende tilbage som før.

- Alle skal have et håndklæde med rundt nu, som de kan ligge på. Det er egentlig smart, for så skal Tina ikke ligge der, hvor svedende Brian lige har været i gang, siger Nicklas Ejlersen.

Helt nye maskiner

Og medlemmerne af Storm FItness kan se frem til et helt nyistandsat center, når de vender tilbage.

Torsdag lugter der således mindre af sved og motion, end undertegnede nogensinde har oplevet i et træningsområde.

Nicklas Ejlersen har brugt nedlukningsperioden på en gennemført istandsættelse af sine lokaler på Slagelsevej. Der er rykket rundt, blevet malet og lavet loungeområde. Og så er en masse skrigende orange fitnessmaskiner til over 500.000 kroner flyttet ind efter en flyvetur over Atlanten.

- Jeg har ikke sagt 'buhu' under nedlukningen, jeg har valgt at lave det hele om i stedet, så jeg er helt klar til, at folk vender tilbage, siger Nicklas Ejlersen.

Klar har Rune Hoffmann tydeligvis også været. Hans råb fra crosstraineren overdøver musikken:

- 10 minutter til, så har jeg forbrændt de første 500 kalorier.

- Det er fandme fedt at se, råber Nicklas Ejlersen retur.

arrow Stor fitnesskæde hyrer 500 personer til at tjekke coronapas
04. maj 2021 kl. 11:06 Opdateret: kl. 11:14
arrow Fitnessejer: »Jeg er nærmest eksploderet af glæde«
04. maj 2021 kl. 10:35 Opdateret: kl. 10:35
arrow Fitness i naturskønne omgivelser
04. maj 2021 kl. 10:33 Opdateret: kl. 10:33
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk