22. august 2019
Cecilie, Channie og Belinda er blandt de nye elever på Kalundborg Gymnasium og HFs nye 3-årige hf uddannelse. De tre ser alle uddannelsen som en ny chance. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Cecilie, Channie og Belinda er blandt de nye elever på Kalundborg Gymnasium og HFs nye 3-årige hf uddannelse. De tre ser alle uddannelsen som en ny chance. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sårbare og skoletrætte får ny chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sårbare og skoletrætte får ny chance
Kalundborg - 24. august 2017 kl. 15:38
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Kalundborg Gymnasium og HF har skoletrætte og sårbare elever siden sommerferien fået en ny chance. Skolen tilbyder en ny tre-årig hf uddannelse med kortere skoledage, og eleverne er begejstrede for muligheden

Interessen for den nye uddannelse overraskede ledelsen på Kalundborg Gymnasium, og eleverne har meget forskellige baggrunde. Således er den yngste elev på uddannelse 17 år, mens den ældste er fyldt 38 år.

En af de nye elever er den 29-årige Belinda, der er mor til fire børn.

- Jeg har længe gerne ville tage en gymnasiel uddannelse, men jeg har ikke kunnet få hverdagen til at hænge sammen, og hver gang jeg har forsøgt, er det endt med at jeg måtte droppe ud, fortæller hun.

Hun øjnede muligheden for alligevel at tage en uddannelse, da hun hørte om det nye tilbud om at tage en hf uddannelse på tre år, mod kun at gå i skole fire timer hver dag.

- Det giver mig meget bedre mulighed for både at passe mine studier samtidig med at jeg kan være der for mine børn, siger hun.

De korte skoledage tiltalte også klassekammeraten Channie.

- Jeg kæmper med nogle psykiske sygdomme, der gør det meget svært for mig at koncentrere mig og holde gejsten oppe. Jeg har tidligere forsøgt at gennemføre flere uddannelser, men det har været meget svært, og jeg er frygteligt skoletræt. De kortere skoledage gør det nemmere for mig at overskue, og både klassekammeraterne og lærerne er meget mere forstående for når jeg har en dårlig dag, siger den 24-årige.

Den 19-årige Cecilie er blandt de yngre elever i klassen.

- Jeg har hele pakken. Jeg lider både af ADHD og autisme, og så er jeg ovenikøbet ordblind. Ikke overraskende, så har jeg aldrig været særligt glad for skolen, fortæller hun.

Det ændrede sig efter hun startede på Kalundborg Gymnasium og HFs nye uddannelse.

- Vi kommer allesammen med hver vores bagage og problemer. Det betyder at alle er gode til at passe på hinanden og tage sig godt af de andre. Vi havde kun gået i skole sammen i få dage, før vi havde et rigtig godt sammenhold i klassen, siger hun.

De to klassekammerater er enige.

- Når jeg vågner om morgenen, så glæder jeg mig til jeg skal i skole. Jeg tror det er første gang i mit liv, at jeg føler sådan, siger Channie.

Uddannelsen på Kalundborg Gymnasium og HF tæller fuldstændigt som en almindelig hf uddannelse, når eleverne er færdige.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk