
Der ser ikke pænt ud på Kalundborg Station, hvor det flyder med affald. Men endnu værre, så er der også rotter, som løber rundt på stationsområdet.
Det oplyser en borger, Christian Henriksen, som har henvendt sig til både DSB og Nordvestnyt om situationen.
Det var tirsdag, at Christian Henriksen så rotterne, og han fortæller, at han opdagede dem, da han kom ud fra ventesalen mod perronerne og kiggede til venstre mod det mørke område, hvor der står flere affaldscontainere. Her løb der to rotter rundt.
I øvrigt nævner Christian Henriksen, at det ikke er tilfredsstillende, at det roder og flyder på Kalundborg Station, som desuden ser nedslidt og forsømt ud. Det gælder også billetautomaterne, der ofte ikke virker, siger han.
Det er ikke lykkedes for Nordvestnyt at få en kommentar fra DSB til forholdene på Kalundborg Station.
Også Banedanmark, der står for sporrenhold i Kalundborg, er flere gange blevet opfordret til at gøre mere rent.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her