13. juli 2020
Familien Nielsen afprøvede den første tipi på Reersø Camping i Kristi Himmelfartsferien. Når sommerferien går i gang skal man i alt kunne overnatte i fire tipier på stedet. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Familien Nielsen afprøvede den første tipi på Reersø Camping i Kristi Himmelfartsferien. Når sommerferien går i gang skal man i alt kunne overnatte i fire tipier på stedet. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Reersø Camping udvider med luksustipier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reersø Camping udvider med luksustipier
Kalundborg - 28. maj 2020 kl. 19:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når sommerferien går i gang, vil besøgende fra nær og fjern, der lægger vejen forbi Reersø Camping, kunne indlogere sig i tipier tæt på et bålsted og græssende ponyer.

Indehaverne Anette og Michael Rasmussen har nemlig besluttet sig for at udvide med et nyt koncept.

- Vi har et område i forlængelse af campingpladsen, som vi kalder for prærien, hvor der er bålplads og fire sheltere i forvejen. Nu vil vi også rejse tipier derude, forklarer Michael Rasmussen om »prærien«, hvor parret har fire ponyer og en bryggerhest til at gå og græsse.

Parret har længe overvejet at udvikle området, men fik for alvor mod på at komme i gang, da de blev kontaktet af et person, der normalt lejer tipier ud til festivaler.

- Det kan han ikke gøre i år, da alt er aflyst, fortæller Michael Rasmussen, der derfor har fået mulighed for at leje tipierne til en fordelagtig pris.

I første omgang har parret derfor lejet fire tipier i en måned, men de håber at kunne udvide med flere.

- Det kunne være fedt at starte en ny tradition, som kunne køre i flere år, siger Michael Rasmussen entusiastisk og tilføjer, at konceptet vil gå under det, som nogle måske kender som »glamping« - en mere luksuriøs form for camping.

Tipierne bliver således forsynet med fire boksmadrasser, der vil være redt op med dyner og lagener ved gæsternes ankomst, ligesom indianerteltene vil være dobbeltbundede og forsynet med gulvtæpper og plaider, som man kan tage med ud til bålstedet.

Tanken er, at madlavningen skal foregå over bål, hvor gæsterne kan varme en i forvejen tilberedt »indianersuppe«, steaks, kylling eller pølser, som kan købes på campingpladsen.

Hvad angår det sanitære, vil der blive stillet en toiletvogn op i nærheden af tipierne, ligesom gæsterne kan benytte campingpladsens baderum.

I forbindelse med det nye koncept afholder campingpladsen et event i pinsen, søndag kl. 13-17, hvor børn kan blive malet som indianere, og der vil blive lavet snobrød over bål.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk