26. maj 2019
Red Barnets formand Minna Skytte (i midten med ryggen til) ses her på sommertur til Vrøj med Red Barnet. I øjeblikket er hun og Red Barnet Kalundborg i fuld gang med at etablere en lokal naturklub for børn i alderen seks til 12 år. Foto: Peter Andersen.
Red Barnets formand Minna Skytte (i midten med ryggen til) ses her på sommertur til Vrøj med Red Barnet. I øjeblikket er hun og Red Barnet Kalundborg i fuld gang med at etablere en lokal naturklub for børn i alderen seks til 12 år. Foto: Peter Andersen.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Red barnet åbner lokal naturklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Red barnet åbner lokal naturklub
Kalundborg - 24. april 2019 kl. 09:18
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere børn skal ud i naturen, ud til skov og strand, til småkravl og blomster, til bål og snobrød og til leg og fællesskab. Sådan lyder det i et Facebook-opslag fra Red Barnet i Kalundborg, der i øjeblikket er i fuld gang med at få etableret en lokal naturklub for børn i alderen seks til 12 år.

Klubben, der får et særligt fokus på natur og udeliv, etableres i tæt samarbejde med Tryghed og Trivsel og frivillige fra Røde Kors, og det forventes, at der vil blive knyttet ti til 15 børn til klubben.

- Formålet er at få børn ud i naturen for at få oplevelser, glæder og kendskab til naturen. Kendskab og forstand giver lyst til at passe bedre på naturen, siger formand i Red Barnets lokalforening i Kalundborg Minna Skytte, der også kan fortælle, at tilbuddet henvender sig til børn fra Kalundborg almennyttige Boligselskabs afdeling Klosterparken.

Klubbens første to arrangementer kommer til at finde sted den 16. og 30. juni, og tanken er, at der fra august skal holdes to månedlige arrangementer - forhåbentlig tre med tiden, fortæller hun.

Kræfterne bag initiativet kommer blandt andet til at bestå af et team på omkring otte til ti frivillige, der skal have lyst til at være i naturen og engagere sig med sårbare børn. Det kan man læse i en annonce, hvor foreningen i øjeblikket leder efter frivillige.

Der vil blive holdt et kursus i natur, udeliv og kulturforståelse den 3. juni, hvor konsulenter fra Red Barnet vil introducere de frivillige til Red Barnets dna.

Workshoppen kommer til at finde sted mellem kl.16.30 og 19.30 i Asnæs Lejren i Forskoven på Asnæs.

- Da det er en naturklub vi starter, havde vi tænkt, at workshoppen også skulle være udendørs, siger Minna Skytte.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk