15. maj 2021
En akuttelefon skal sikre, at der er hjælp at hente for borgere med psykisk sårbarhed udenfor den sædvanlige træffetid i kommunen. Foto: Mik
En akuttelefon skal sikre, at der er hjælp at hente for borgere med psykisk sårbarhed udenfor den sædvanlige træffetid i kommunen. Foto: Mik
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Psykisk sårbare kan få telefonlinje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykisk sårbare kan få telefonlinje
Kalundborg - 10. februar 2020 kl. 09:09
Af Anna Egeris Karstoft

Det vil koste kommunen mellem 480.000 og 675.000 kroner årligt at oprette en akuttelefon, hvor psykisk sårbare borgere kan henvende sig uden for kommunens normale åbningstider, viser et skøn fra administrationen.

Tanken er, at alle, der måtte have behov, skal kunne henvende sig på den nye telefonlinjen.

- Det kunne for eksempel være borgere med angst - det kan jo godt være, at når mørket falder på, så bliver man angst og har brug for en at tale med, siger formand i socialudvalget Gitte Johansen (V).

Omkostningerne er beregnet ud fra et scenarie, hvor telefonen holder åbent fra kl. 16 til 23 alle ugens dage, og hvor der modtages cirka to opkald i døgnet uden for normal arbejdstid.

Samtidig skønnes det, at det vil koste omkring 34.000 kroner at etablere en akutplads, hvor man skal kunne opholde sig i en til tre dage.

Beregningen er lavet ud fra et scenarie, hvor pladsen oprettes på det nye botilbud i Høng i Hyldens Kvarter, og hvor den benyttes 20 nætter om året. Det fremgår af et notat fra administrationen.

Kan være klar i 2021
Etableringen af en akuttelefon- og plads er en af i alt ni anbefalinger til indsatser i psykiatrien, som kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde i december.

Anbefalingerne er udarbejdet af en politisk arbejdsgruppe bestående af formand for socialudvalget Gitte Johansen (V), formand for ældre- og sundhedsudvalget Peter Jacobsen (DF) og formand for handicaprådet Gunver Jensen (S). Og anbefalingerne har blandt andet til formål at sikre, at de rette tilbud er til stede i kommunen for borgere med psykiatriske lidelser.

Hvorvidt der skal sættes penge af til netop denne indsats bliver et spørgsmål, der skal tages stilling til på budgetseminaret i efteråret.

Hvis der findes penge i budgettet, vil både telefon og plads kunne blive oprettet i starten af 2021, oplyser Gitte Johansen (V).

Støtte udenfor åbningstid
Anbefalingen om en akuttelefon og akutplads har baggrund i, at nogle borgere med psykisk sårbarhed kan have behov for støtte uden for den sædvanlige træffetid i kommunen. Det kan give tryghed og dermed forebygge mere omfattende støtteindsatser, hvis borgeren har adgang til vejledning og i særlige tilfælde kan overnatte et sted med kvalificeret personale, oplyser administrationen.

Tanken er, at borgerne skal kunne få rådgivning, vejledning og blive registreret på telefonlinjen, som skal besvares af medarbejdere, der har et godt kendskab til organisationen i kommunen, og som at vant til at have en dialog med mennesker, der er socialt og psykisk udsatte, som for eksempel socialrådgivere og socialpædagoger.

Torsdag aften godkendte socialudvalget et notat fra administrationen, som skal bruges på planseminar 2020.

Det beskriver overslag over de forventede udgifter til at gennemføre anbefalingen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk