17. november 2019
Prins Joachim blev »undervist« i den demokratiske procedure ved et folketingsvalg af valgstyreformand Gunver Jensen (S) i Rørbyhallen i juni.  Foto: Nordisk Film
Prins Joachim blev »undervist« i den demokratiske procedure ved et folketingsvalg af valgstyreformand Gunver Jensen (S) i Rørbyhallen i juni. Foto: Nordisk Film
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prinsens historie i undervisningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prinsens historie i undervisningen
Kalundborg - 18. oktober 2019 kl. 07:58
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Aldrig tidligere har et medlem af et europæisk kongehus bidraget så intenst til et skoleundervisningsforløb, som sker her, siger producer på Nordisk Film, Anna von Lowzow, før tv-serien har premiere 23. oktober.

*
- Prinsen har været meget glad for og tilfreds med forløbet af optagelserne til »Prins Joachim Fortæller..«. Og han har ikke mindst givet udtryk for stor tilfredshed med, at historieprogrammerne kan ses af og være omdrejningspunkt for undervisning i folkeskolerne allerede dagen efter, at de enkelte afsnit er vist på DR K.

Det siger Anna von Lowzow, Nordisk Film, producer og tilrettelægger på tv-serien med prinsen. TV-serien i seks afsnit har premiere 23. oktober. Ugen efter, i det afsnit, der bærer overskriften Demokrati, er prins Joachim til Folketingsvalg - i Rørby-hallen, som avisen tidligere har beskrevet.

- Skolebogsforlaget Alinea har lavet et digitalt undervisningsforløb på serien. Det betyder, at alle skoler kan bruge serien til undervisning i en ny måde at fortælle Danmarks historie på, siger Anna von Lowzow - og tilføjer:

- Aldrig tidligere har et medlem af et europæisk kongehus bidraget så intenst til et skoleundervisningsforløb, som sker her. Dét, må man sige, er en rigtig vej at gå. For det her handler ikke om, hvem prins Joachim er. Det handler derimod om, hvad han kan!

»Prins Joachim fortæller...« er en tv-serie, der dykker ned i danskernes historie. Sammen med danskerne fortæller prins Joachim om de værdier, der har været med til at forme os danskere og det danske samfund, som vi kender det i dag.

I mere end 1000 år har prins Joachims familie været en del af Danmarks historie på godt, på ondt og på mærkværdigvis. Prins Joachim har således gennem sine gener en naturlig interesse for Danmark. Det gør ham til en glimrende hovedfortæller i programmerne, siger Anna von Lowzow, der er opvokset på Lerchenborg ved Kalundborg:

- Med sin store viden og interesse om Danmarks historie og hvad vi danskere er gjort af, har det længe været et ønske hos prins Joachim at få muligheden for at tage os alle med på en lille køretur ud over det sædvanlige. For hvem er vi egentlig? Det prøver vi at give svar på.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk