23. januar 2019
Longdot-striberne som de ser ud på Gørlev Landevej - og måske i resten af landet inden for en årrække. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Longdot-striberne som de ser ud på Gørlev Landevej - og måske i resten af landet inden for en årrække. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prikker er de nye striber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prikker er de nye striber
Kalundborg - 10. december 2018 kl. 06:32
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er nok de færreste af de omkring 8.000 bilister, der hver dag kører på strækningen, der ikke har lagt mærke til de sæt af vejstriber, der fylder Gørlev Landevej, når man forlader rundkørslen ved Kalundborgvej og Reersøvej og kører videre mod Kalundborg.

Årsagen til de mange stribesæt, der ligner halve fodgængerovergange, er, at det korte stykke vej fungerer som teststrækning for Vejdirektoratet. Her har forskellige producenter siden sensommerne 2016 fået lov til at teste deres vejstriber og kørebaneafmærkninger med henblik på at få dem certificeret til det danske marked.

Siden i sommers har et af de testede produkter været vejstriben Longdot (engelsk for »lang prik«, red.). Små aflange prikker der sat sammen udgør vejstriber.

Longdot er udviklet i samarbejde mellem virksomhederne Eurostar Danmark, Geveko Markings og den offentlige myndighed Vejdirektoratet.

Karsten Houman Henneberg er tovholder for projektet i Vejdirektoratet. Han mener, at Longdot er intet mindre end banebrydende. Årsagen er, at de støjer mindre end de traditionelle midterstriber på vejene.

- Det sensationelle er, at den her stribe er mindre støjende. Vi har ikke kunne finde andre, der har gjort det her. På den måde er det banebrydende, fortæller han.

I dag er de mest brugte vejstriber i vejsiderne dem, der består af små korte striber. De er nemmere at se end vejens midterstriber, men støjer, når man kører over dem. Longdot kombinerer lydløsheden, man kender fra midterstriberne med synligheden fra striberne i vejsiden.

- Den kendte lige midtervejstribe er mindre reflekterende, fordi den så at sige sluge lyset, når den bliver våd. Linjen i vejsiden har små toppe, der bryder vandoverfladen, og derfor reflekterer lyset bedre. Det er det, vi kombinerer med longdot, forklarer Karsten Houman Henneberg.

Resultatet er øget trafiksikkerhed. Det skyldes, at bilisternes orienteringstid - der er den tid, man har som bilist til at reagere - i mørkt og vådt føre forlænges med 50 procent fra to til tre sekunder ifølge Eurostar Danmarks administrerende direktør Jesper Wraae-Bees.

Efter et halvt års tid har Karsten Houman Henneberg ikke kunnet konstatere noget synderligt slid på de prikkede striber på Gørlev Landevej. Han forventer, at de opnår certificering i løbet af næste år.

Skal vi så regne med at se dem i hele Danmark?

- Det er jeg meget, meget, meget sikker på, ja, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk