16. september 2019
Der var blevet lavet en flot Brøndby-kage til Benny Andersens store dag.
gallery icon

Se billedserie

Der var blevet lavet en flot Brøndby-kage til Benny Andersens store dag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Preben Elkjær fik drøm til at gå i opfyldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Preben Elkjær fik drøm til at gå i opfyldelse
Kalundborg - 26. marts 2019 kl. 14:25
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På bostedet Trekløveret i Kalundborg er der én beboer, der går særligt meget op i fodbold - Benny Andersen, som fyldte 60 år i mandags.

I den anledning havde personalet kontaktet Benny Andersens største fodbold-idol, Preben Elkjær, som ringede fødselaren op på slaget 10.

- Det er Preben Elkjær, og han vil gerne snakke med dig, lød beskeden fra Maria Betzer, som satte telefonen på medhør, inden en meget overrasket Benny Andersen fik Preben Elkjær i røret.

De to talte sammen i fem-seks minutter, og Benny Andersen rundede samtalen af med en varm tak til Preben Elkjær for den særlige opmærksomhed på den store dag:

- Du er sød. Du er en sød mand, Preben, lød det.

Preben Elkjær ville meget gerne have besøgt sin superfan Benny i Kalundborg på hans 60-års dag, men kunne ikke nå det på grund af et foredrag, han skulle holde i Aalborg, oplyste Maria Betzer og Trekløverets leder Kristina Christensen, som også var til stede i Bennys lejlighed, da han blev ringet op af sit idol.

Til daglig følger Benny Andersen Brøndby tæt, og de andre beboere på Trekløveret kan være sikre på at få de seneste resultater, når Brøndby har spillet.

Landsholdet har også stor betydning for Benny Andersen, og her kan de nuværende landsholdsspillere ikke konkurrere med Preben Elkjær, der - med Benny Andersens ord - både er dygtig og fræk.

- Benny har hele sit liv drømt om at tale med Preben Elkjær, og det var fantastisk, at det kunne lade sig gøre, sagde Kristina Christensen, mens både fødselaren og Maria Betzer tørrede et par glædestårer bort.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk