4. juni 2020
Tillidsmand i Midt- og Vestsjællands Politi Preben Viggo Nielsen advarer mod konsekvenserne af en besparelse, der svarer til 25-28 stillinger.
Tillidsmand i Midt- og Vestsjællands Politi Preben Viggo Nielsen advarer mod konsekvenserne af en besparelse, der svarer til 25-28 stillinger.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikreds mister personale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikreds mister personale
Opdateret 22. marts 2016 kl. 11:47
Kalundborg - 21. marts 2016 kl. 13:02
Af Susanne Uhre-Prahl og Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det virker besynderligt, når jeg erfarer, at der skal fjernes 25-28 stillinger alene hos Midt- og Vestsjællands Politi, når vi i forvejen savner de 50-60 mand, som vi skal afgive til bevogtning og grænsekontrol. Der bruges mange kræfter på de opgaver uden for vores område, og det sætter yderligere trumf på manglen på politifolk, lyder det fra Preben Viggo Nielsen, fællestillidsmand for kollegerne ved Midt- og Vestsjællands Politi i Holbæk, Odsherred og Kalundborg. Han er bekymret over situationen. Også fordi der ikke er udsigt til, at den forbedres.

Den er faktisk så alvorlig, at det ikke længere er muligt at afspadsere de mange overarbejdstimer, der efterhånden er oparbejdet. Der udbetales i stedet overarbejdspenge.

- Vi holder fanen højt, for vi kan lide vores job, men ingen skal tro, at det ikke går ud over arbejdet, hvor det nu handler om en daglig prioritering af opgaverne. Der er sager, som får lov til at vente længere end tidligere, men borgerne mærker ikke direkte mandskabssitua­tionen, fordi beredskabet har høj prioritet.

Hos ledelsen i Midt- og Vestsjællands Politi mener stabschef Niels Henrik Larsen, at de fleste besparelser kan findes uden nedskæringer.

- Det er en misforståelse, hvis man tror, at vi mangler 50-60 mand plus 25-28 mand. Det er ikke tilfældet. Ved starten af året kunne vi se, at der i vores budget mangler 13 mio. kr. at drive politikreds for, og oversætter man det beløb til årsværk, svarer det til, at vi kommer til at mangle 25-28 politifolk i fremtiden. De 50-60 mand er politifolk, der er afsat til at hjælpe ved terrorbevogtning og grænsekontrol, og det er landspolitisk vedtaget og en kendt problemstilling, siger han og fortsætter:

- Samtidig er det ved den seneste flerårige politiaftale blevet besluttet, at vi skal gennemføre en opgaveglidning, hvor vi skal ansætte folk med andre kompetencer end politifolk som for eksempel køresagkyndige, ved paskontrol eller i vores servicecenter - samtidig skal dansk politi effektivisere for 800 mio. kr. på landsplan over de næste fire år, og vi ser også en faldende kriminalitet på en række områder. Og alt det påvirker vores samlede budget svarende til 25-28 mand, og det er vi gået i gang med at udmønte. Det betyder ikke, at man i november 2016 kan tælle 28 færre politifolk i Midt- og Vestsjællands Politi, og vi kæmper med næb og klør for at finde besparelser på så mange penge som muligt via effektiviseringer, men der er ikke tvivl om, at vi på den lange bane må se i øjnene, at en kreds som vores skal drives for færre midler end i dag.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk