26. juni 2019
Arbejdsgruppen omkring lokal vejføring i Raklev overrakte i november 2018 1.143 underskrifter mod Raklev-vejens linjeføring til borgmester Martin Damm (V). Foto: Eva Lyng Johansen
Arbejdsgruppen omkring lokal vejføring i Raklev overrakte i november 2018 1.143 underskrifter mod Raklev-vejens linjeføring til borgmester Martin Damm (V). Foto: Eva Lyng Johansen
Foto: Foto: Eva Lyng Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere laver hemmelig vej-aftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere laver hemmelig vej-aftale
Kalundborg - 21. januar 2019 kl. 11:16
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har mandag i sidste uge i en tillægsaftale om den kommende vej mellem Raklev og Herredsåsen afsat yderligere 2,5 millioner kroner til trafiksikkerhedstiltag. Det fremgår af den endnu ikke offentliggjorte aftale, som indeholder underskrifterne fra de fire partiers ledere, og som Nordvestnyt er kommet i besiddelse af.

arrow Læs også: Vejgruppe har skrevet til politikere

De fire partier stod bag vedtagelsen af Budget 2017, hvor det blev besluttet at afsætte 13,7 millioner kroner til vejen, der skal går fra Herredsåsen og munde ud i Hestehavebakken i Raklev. De 2,5 millioner kroner finansieres i 2019 ved hjælp af uforbrugte anlægsbeløb fra projektet Høng Kultur- og Bevægelsespark, der ikke når at blive brugt i år. Partierne bag tillægsaftalen er enige om at føre et tilsvarende beløb tilbage til projektet i Høng i forbindelse med Budget 2020.

Vejen har mødt stor lokal modstand, og en arbejdsgruppe bestående af en række borgere fra området indsamlede i november sidste år 1.143 underskrifter mod vejens linjeføring og afleverede dem til borgmester Martin Damm (V). Arbejdsgruppen ønsker, at vejen fra Herredsåsen i stedet for at løbe ud i Hestehavebakken, føres ud i Nyrupvej, blandt andet for at mindske trafikken i området omkring Raklev Skillevej og Raklev Kirke.

Nordvestnyt er foruden aftalen også i besiddelse af en mail fra borgmesteren til medlemmerne af teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune. Her begrunder han beslutningen således:

- Når vi er kommet frem til denne beslutning så skyldes det, at vi gerne vil imødekomme en række af de bekymringer, som borgerne i området har rejst, og som flere af jer også her påpeget.

Martin Damm skriver endvidere i mailen, der er fra i tirsdags, at borgergruppen på et møde i onsdags ville få en »fortrolig orientering« om aftalen. Derudover beder han i mailen medlemmerne af teknik- og miljøudvalget om at holde aftalen hemmelig.

- Tillægsaftalen er pt. ikke offentlig, og det håber jeg, at I vil respektere, skriver Martin Damm således.

Med de 2,5 millioner kroner ekstra bliver der samlet afsat i alt 3,5 millioner kroner til trafiksikkerhedstiltag. Pengene skal blandt andet gå til at forbedre udkørselsforholdene ved den nye vejs udmunding på Hestehavebakken. Dermed imødekommes et væsentligt kritikpunkt, nemlig at Hestehavebakken er for smal til, at store køretøjer som lastbiler og busser kan svinge ud på den fra den nye vej, uden at det går voldsomt ud over trafiksikkerheden for især bløde trafikanter.

I aftalen foreslås det også at gøre Raklev Skillevej til en 2-1 vej med en 40 km/t hastighedsgrænse. Samme hastighedsgrænse foreslås på den nye vej, ligesom at der ikke må køre køretøjer på over 3.500 kilo.

Efter kommunalbestyrelsesmødet den 30. januar, hvor det er planen, at aftalen skal vedtages, foreslås der afholdt et borgermøde, hvor aftalen bliver præsenteret.

Nordvestnyt følger op på sagen.

arrow Vej til Herredåsen kan kræve ekspropriering
27. januar 2019 kl. 17:17 Opdateret: kl. 16:02
arrow »Forløbet har været mærkeligt«
27. januar 2019 kl. 08:53 Opdateret: kl. 16:04
arrow »Den er ikke det papir værd, den er skrevet på«
22. januar 2019 kl. 14:11 Opdateret: kl. 12:58

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk