19. juli 2019
Fra venstre ses Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V) som talte med en tysk kunde. Til højre ses Inge Berg-Hansen, formand for Mødrehjælpen i Kalundborg. Foto: Eva Lyng Johansen
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre ses Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V) som talte med en tysk kunde. Til højre ses Inge Berg-Hansen, formand for Mødrehjælpen i Kalundborg. Foto: Eva Lyng Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere indviede ammestue

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere indviede ammestue
Kalundborg - 15. marts 2019 kl. 15:22
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folketingspolitikerne Jacob Jensen (V) og Rasmus Horn Langhoff (S)besøgte fredag Mødrehjælpens butik i Kordilgade i Kalundborg.

Hurtigt blev de sat i sving med at ekspedere kunder med god hjalp fra de frivillige fra Mødrehjælpen.

Formand for Mødrehjælpen Inge Berg-Hansen fortalte politikerne, at indtægten fra butikken er med til at finansiere de forskellige aktiviteter, som Mødrehjælpen i Kalundborg tilbyder, så som babysvømning og babymassage.

Mødrehjælpens frivillige sørger for at gøre det tøj og legetøj, som de modtager, klar til salg.

- Vi har som rettesnor, at det skal være noget, som vi selv har lyst til at købe til vores barnebarn, siger Annegrethe Ejlertsen, som generelt synes, at butikken modtager ting af en fin kvalitet.

- Jeg synes, at Mødrehjælpen tjener et godt formål, hvor den understøtter familier med børn. Nogle familier kæmper med mangel på tid, andre med mangel på penge. Der er meget pres på børnefamilier generelt, siger Rasmus Horn Langhof, som selv er far til Svend på et år og Ingeborg på fire år.

- Mødrehjælpen består jo meget af frivilligt arbejde, og det kan godt være svært i forhold til regler, så jeg vil gerne høre, hvis vi som politikere kan gøre det nemmere, siger Jacob Jensen, som selv er far til Valdemar på ti år, Christian på otte årog Helene på seks år.

De to politikere fik lov at indvie en ammestue i butikken (for begge var det den første ammestueindvielse), hvor mødre kan sidde uforstyrret og amme. De klippede i fællesskab den røde snor over uden problemer, og så var der kaffepause.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk