18. januar 2021
En »klassisk« fest i bålhytten i bevægelsesparken efterlader ofte flasker, dåser og andre lidet interessante ting og sager. Foto: Bjarne Robdrup
gallery icon

Se billedserie

En »klassisk« fest i bålhytten i bevægelsesparken efterlader ofte flasker, dåser og andre lidet interessante ting og sager. Foto: Bjarne Robdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi: Vi skal være her alle sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi: Vi skal være her alle sammen
Kalundborg - 23. november 2020 kl. 12:32
Af Bjarne Robdrup

- Vi lever i en tid, hvor også de unge føler sig lidt indespærrede på grund af corona. Det, at man ikke på sædvanlige vilkår kan komme ud, møde vennerne og holdt lidt fest, det gør ondt. Og det er ikke samværet indenfor reglerne om covid-19 vi vil sætte en stopper for.

Ordene kommer fra Lisbeth Pedersen, Midt og Vestsjællands Politi, Kalundborg.

Hvad politiet derimod gerne vil stoppe, er den uro, der følger med nogle af festerne i bevægelsesparken i Høng, og hvor der også anrettes skader på anlæg og ikke mindst efterlades dåser, flasker og andet, som brugerne ikke selv fjerner, men som andre kan rydde op.

Brian Larsen, ssp-medarbejder i Kalundborg Kommune:

- Vi taler med mange unge, og som Lisbeth siger, handler det her ikke om at tage nej-hatten på, for vi kan godt forstå, at de unge har et behov for at mødes.

Men efter adskillige af sammenkomsterne ligger spiritusflasker, dåser og joints og flyder i eller omkring hytten. Og i enkelte tilfælde er der udøvet hærværk.

- Nogle ganske få af de unge, 16-18 år og ældre, fester så meget igennem, at det også er til gene for omkringboende - eller for borgere på aftentur. Og der er vel ingen, der er interesserede i, at bevægelsesparken i det dejlige grønne område skal udsættes for hærværk, som vi har oplevet, og som har stået på hen over sommer-halvåret, siger Lisbeth Pedersen.

Et konkret præventivt initiativ er på vej. Der sættes nu kameraer op i området omkring bålhytten, hvor mange af de ukontrollerbare fester har fundet sted.

- Vinteren nærmer sig, og så er lysten til udendørs fester i sagens natur reduceret. Vi vil gerne - fortsat - have en dialog med de unge, så alle brugere af området kan føle sig velkomne i det offentlige rum. Det er det, det handler om: At der skal være plads til alle, siger Lisbeth Pedersen.

Lokalrådsformand Niels Erik Danielsen har under hele forløbet været i kontakt med Brian Larsen:

- Det har vi været for gennem ham at skabe en dialog med de unge, som mest hænger ud i byen, og som foreningerne ikke har kontakt med. Desværre er der ikke steder for disse unge, som idræts- og andre foreninger ikke fanger. Lokalrådet vil meget gerne i dialog med disse unge, siger Danielsen - og tilføjer:

- Det hænder, at der er rod og svineri i bålhytten, når der indtages diverse rusmidler. De fleste unge i Høng er jo engageret i idræt eller andre aktiviteter. Men der er altså også unge, som gerne vil have et sted, hvor de kan ryge og drikke. Det kan kommunen eller lokalrådet naturligvis ikke stille til rådighed.

Den store udfordring har været mellem juli og september med unge mennesker, som har arrangeret fester i det offentlige rum og på den måde udfordret borgere og politiet. Det har ført til adskillige anmeldelser, siger lokalrådsformanden.

Ssp-medarbejder Brian Larsen ser gerne et regelsæt for brug af området:

- Der eksisterer ikke et sådan regelsæt i dag. Må man drikke alkohol på stedet? Må man spille musik?

- Kan vi få et regelsæt, har vi noget at henvise til og arbejde med i dialogen med unge og forældre, siger han.

Høng Lokalråd vil arbejde på at få udarbejdet et regelsæt for ophold i Bevægelsesparken, siger Niels Erik Danielsen.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk