21. september 2021
Paradisgården ligger midt i Havnsø. Gården åbner ­officielt som Havnsø Væksthus fra den 17. august, når Falck ikke længere skal bruge bygningen som testcenter. Væksthuset skal blandt andet indeholde kulturcafé, kontorfællesskabog ungdomsklub.Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Paradisgården ligger midt i Havnsø. Gården åbner ­officielt som Havnsø Væksthus fra den 17. august, når Falck ikke længere skal bruge bygningen som testcenter. Væksthuset skal blandt andet indeholde kulturcafé, kontorfællesskabog ungdomsklub.Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Paradisgården skal sætte liv i Havnsø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Paradisgården skal sætte liv i Havnsø
Kalundborg - 31. juli 2021 kl. 05:32
Af Thomas Rye

Aktiviteter: Havnsø Væksthus i Paradisgården skal blive et nyt samlingssted, hvor lokale foreninger kan dyrke deres aktiviteter.

Væksthuset i Havnsø opstod, fordi der manglede et sted hvor foreninger og borgere kunne samles om forskellige aktiviteter i byen. Ideen var, at huset skulle kunne bruges til alt fra foredrag og undervisning over gymnastik og dans og til arbejdsplads og bryggeri.

- Det skal være et hus, hvor der er liv døgnet rundt. For eksempel kan pensionister og erhvervsliv bruge huset i dagtimerne, børnefamilierne kan komme derned efter fyraften til gymnastik og andre aktiviteter, og der skal også laves noget til de unge, fortæller Søren Møberg-Poulsen.

Sammen med Ernst Johansen viser han rundt på Paradisgården, der kommer til at huse Havnsø Væksthus fra midten af august. Begge sidder i initiativgruppen bag væksthuset.

Det er en gruppe af lokale borgere og foreninger, som står bag ideen om væksthuset, der bunder i den udviklingsplan for Havnsø, som blev lavet for to år siden.

Inspireret af et lignende initiativ i Bjergsted ønskede man at skabe et samlingssted for byen med plads til aktiviteter for både børn og voksne, foreninger og erhvervsliv.

- Vores største udfordring var at finde det rigtige sted. Det stod klart for os, at vi ikke havde økonomi til at bygge noget nyt fra bunden. Problemet, vi så stod med, var, at der i Havnsø ikke rigtig var nogen egnede faciliteter, som for eksempel en nedlagt fabrik eller tilsvarende, fortæller Søren Møberg-Poulsen.

Paradisgården for enden af Paradisvej blev løsningen.

Gården ligger centralt placeret midt i Havnsø, der er god plads med mere end 500 kvadratmeter indendørs­areal, fordelt på et stuehus og flere længer, og stuehuset er stort set nybygget efter en brand for nogle år siden. Stedet er perfekt.

- Desværre var vi for sent ude, og Paradisgården blev i stedet købt af en gruppe af investorer. De var dog ikke så meget interesserede i gården, som i det tilhørende land, hvor de vil bygge huse, så vi fik forhandlet os frem til en lejeaftale, hvor vi i 15 år kan leje Paradisgården, fortæller Søren Møberg-Poulsen.

Væksthuset åbner først den 17. august, når Falck ikke længere skal bruge huset som corona-testcenter.

Nogle af gårdens lader er dog allerede så småt blevet taget i brug.

- En gruppe af lokale unge er i færd med at indrette et knallertværksted og en lille ungdomsklub i en af længerne. To lokale, frivillige har meldt sig til at holde øje med projektet og gå lidt til hånde, men ellers er det de unge selv, som står for alt arbejdet. De har for eksempel også skullet rundt til lokale virksomheder og søge støtte til arbejdet, fortæller Ernst Johansen.

Blandt andre ideer, der aktuelt arbejdes på, er en jazzfestival, som skal finde sted til efteråret og en shelterplads bag gården i de gamle siloer.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk