19. juni 2021
Borgmester Martin Damm satte sig til rette i grave­maskinen, og så blev der ellers taget et spadestik af de store. Foto: Bjarne Robdrup
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Martin Damm satte sig til rette i grave­maskinen, og så blev der ellers taget et spadestik af de store. Foto: Bjarne Robdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Otte år efter nedrivning bygges 18 nye boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte år efter nedrivning bygges 18 nye boliger
Kalundborg - 10. juni 2021 kl. 14:24

I otte år har den store grund på Lundevej bare ligget hen. Men nu sker der noget.

Om kort tid påbegyndes opførelsen af 18 almene familieboliger. Boliger, som efter planen kan tages i brug fra september næste år med placering dels ud til Lundevej - og dels ind mod beboelserne i Solgården.

Torsdag var der første spadestik på arealet. Spadestik er nærmest en mild underdrivelse, for borgmester Martin Damm (V) blev an- vist plads i gravemaskinens førersæde og fyldte grabben med jord.

På den selvsamme grund lå indtil 2013 en aflang, rød bygning, som, skulle det vise sig, ikke var bevaringsværdig.

Klager fra naboer over klientellet i byggeriet udfordrede i den samme periode også Alliken, boligselskabet, der ejede beboelserne - og som nu bygger nyt.

- Det var en proces med mange udfordringer, men der var ikke nogen anden mulighed end at rive det gamle byggeri ned, sagde formanden for Alliken, Maja Hansen, da første spadestik blev fejret i solskinsvejret torsdag.

Og der skulle gå en længere årrække, før det projekt, som nu påbegyndes, var på plads.

- Det har været en besværlig rejse med mange bump. Det er der forskellige årsager og grunde til, men nu er vi på vej, og vi glæder os, siger Maja Hansen.

Borgmester Martin Damm ser også frem til der nye byggeri:

- Der er i den grad brug for boliger i Kalundborg. Vi har betydelig tilvækst af nye virksomheder og uddannelser, men vi har også brug for flere boliger i konsekvens af befolkningstilvæksten, der er og som vil fortsætte.

Karsten Pedersen, Domea.dk, byggeforretningsfører:

Over 100 er skrevet på venteliste, og 60 har tilkendegivet, at de er klar til at rykke ind, når boligerne er færdige.

Fakta om byggeriet
18 familieboliger opført med seks boliger i hver af de tre huse, der alle er på tre etager. Alle lejligheder er på 94 kvadratmeter indrettet med tre værelser.

Adgang til lejlighederne på anden og tredje sal ved elevator og trappe. Terrasse til boligerne i stueplan, altan til boligerne på anden og tredje sal.

Boligselskabet Alliken, Kalundborg, er bygherre. Domea.dk er byggeforretningsfører, Dansk Boligbyg A/S i Roskilde er totalentreprenør, mens TNT-arkitekter, København, har sat stregerne.

Oluf Jørgensen A/S, København, er ingeniør på projektet.

BR

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk