19. maj 2019
Der er stor koncentration, når der spilles turnering i Othello. Foto: Eva Lyng Johansen
gallery icon

Se billedserie

Der er stor koncentration, når der spilles turnering i Othello. Foto: Eva Lyng Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Othello kan komme på skoleskemaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Othello kan komme på skoleskemaet
Kalundborg - 12. januar 2019 kl. 17:52
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rørby: Urets tikken og brikker, som bliver vendt, er den eneste lyd i lokalet på Rørby Præstegård, hvor 10 spillere i alle aldre er i gang.

For sjette år i træk danner Rørby Præstegård ramme om årets første Othelloturnering, og at det lige er dér, skyldes især sognepræsti Rørby, Peter Michaelsen, som er aktiv othellospiller.

Det særlige ved othellospillet er, at det kan læres på et minut, men det tager et helt liv at beherske.

Eller som spiller Jens Aagaard-Hansen forklarer, så har spillet dams enkelthed og skaks kompleksitet.

Han arbejder sammen med Peter Michaelsen om at udbrede spillet Othello til nye generationer.

De har blandt andet lavet et samarbejde med Greve Kommune om at lære elever i 4.,5. og 6. klasse Othello i matematiktimerne.

- Eleverne lærer at tænke strategisk og at løse noget, som de også kan bruge indenfor matematik, siger Jens Aagaard-Hansen.

Forløbet er på tre gange to matematiktimer.

- Hvis der sidder nogle matematiklærere i Kalundborg Kommune, som synes, at det lyder interessant, så er de velkomne til at kontakte os, så må vi se, hvad der kan lade sig gøre i forhold til vores arbejde, fortsætter han.

Med til turneringen var både en tidligere juniordanmarksmester samt den regerende danmarksmester Karsten Feldborg, som derfor også var kllar favorit til at vinde dette års turnering i Rørby.

Peter Michaelsens hustru, Berit Paludan, er også en ivrig othellospiller.

- Der er meget taktik i spillet. Det gælder om at få flest brikker i løbet af 20 minutter, forklarer hun.

Pizzaen ankommer ved frokosttid, og spillerne får en pause, inden de skal til at i gang med en ny kamp.

I alt spiller hver spiller syv kampe og til sidst spilles finalen med resten som tilskuere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk