14. december 2018
Ole Glahn glæder sig over den spontanitet, som præger Havneparken i Kalundborg. Her ses han ved den midlertidige læskærm af gamle vinduer, som elever fra produktionsskolen i Svebølle har været med til at lave.
gallery icon

Se billedserie

Ole Glahn glæder sig over den spontanitet, som præger Havneparken i Kalundborg. Her ses han ved den midlertidige læskærm af gamle vinduer, som elever fra produktionsskolen i Svebølle har været med til at lave.
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ole og kulturen de næste fire år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole og kulturen de næste fire år
Kalundborg - 12. januar 2018 kl. 20:42
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De Radikales Ole Glahn kan stadigvæk huske, dengang han blev hevet til ballet for første gang.

Han havde egentlig ikke lyst, men det blev en god oplevelse.

- Kultur handler om at åbne lukkede døre til verdener, som, vi ikke ved, eksisterer, siger han.

Ole Glahn har nået at sidde to år som formand for kultur- og fritidsudvalget i den tidligere kommunalbestyrelse i Kalundborg, og han er nu klar til fire år mere som udvalgsformand.

Den 70-årige Ole Glahn er en politisk veteran, som har været aktiv i kommunalpolitik siden 1986, og han havde også overvejet, om han skulle stoppe, men blev overtalt til at fortsættte.

- Det er jeg glad for, at jeg gjorde, siger han.

Kultur- og fritidsudvalget har fem medlemmer, og Ole Glahn er det eneste medlem, som har siddet med tidligere.

Den eneste anden i udvalget med politisk erfaring er Aase Due (S), der tidligere har siddet i kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune, og som er blevet næstformand i udvalget.

De tre andre - Sylvester Agbedoglo (S), Hans Kurt Jørgensen (DF) og Dan Hansen (V) - er alle helt nye i politik.

- Vi havde et godt møde, så det skal nok blive godt, siger Ole Glahn, som forventer, at kulturen, som også fyldte i valgkampen, kommer til at fylde mere på den politiske dagsorden i Kalundborg Kommune fremover.

- Vi er inde i en historisk periode med en befolkningstilvækst, hvor flere højtuddannede og studerende til ingeniøruddanelsen flytter til Kalundborg. Det betyder, at vi skal være bedre til at synliggøre, hvad der sker på det kulturelle område, og vi skal understøtte, at de gerne vil flytte hertil og blive boende, siger Ole Glahn.

Han har netop været til koncert med Sjællands Symfoniorkester Phil Copenhagen i Kalundborg Hallerne med 400 andre, som i øvrigt var en rigtig god oplevelse, og han er uenig med de folk, som påstår, at der ingen kultur er i Kalundborg.

Han nævner Gimle med dets verdensmusik og dokumentarfilm, Den Gamle Biograf i Gørlev, Røsnæs Rundt med aktivitetshus og stier, Høng Kultur- og Bevægelsespark og Kino Den Blå Engel med koncerter og standup.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk