28. juli 2021
Ole Glahn stopper 1. april i kommunalbestyrelsen: - Det har været et liv fyldt med dans på roser og dermed også et liv, hvor man træder på tornene en gang imellem!  Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Ole Glahn stopper 1. april i kommunalbestyrelsen: - Det har været et liv fyldt med dans på roser og dermed også et liv, hvor man træder på tornene en gang imellem! Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ole Glahn træder ud - Munk kultur-formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole Glahn træder ud - Munk kultur-formand
Kalundborg - 03. marts 2021 kl. 09:10
Af Bjarne Robdrup

Hans Munk træder fra sidelinjen direkte ind og bliver formand for kulturudvalget i Kalundborg Kommune fra 1. april. Det sker, når en af kommunens mest kendte politiske veteraner, Ole Glahn stopper »i utide«.

- Jeg har ansøgt Kalundborg Kommunalbestyrelse om tilladelse til at udtræde af Kommunalbestyrelsen pr. 1. april. Efter 34 år og 3 måneder som folkevalgt. Først i Bjergsted kommune som borgmester i otte år, fra 1986 - 1994, derefter som Kulturudvalgsformand frem til 2005. Fra 2005 Ældre og sundheds udvalgsformand i Kalundborg Kommune frem til 2015, hvorefter jeg blev formand for Kultur og fritidsudvalget, siger Ole Glahn - og begrunder hvorfor han stopper nu:

- Jeg har besluttet at søge om tilladelse til at udtræde på grund af alder. Der skal nye radikale kræfter til i Kommunalbestyrelsen, især nu hvor valgkampen er i gang.

Hans Munk, formand for de Radikale i Kalundborg, var ikke første-reserve til Ole Glahns post. Det er ingeniør Jeppe Hedegaard Sørensen. Men han har bedt sig fritaget af familiære årsager. Familien venter barn nr fem.

Ole Glahn siger om sin afgang:
- Jeg ser tilbage på de 35 år i kommunalpolitik med stor glæde og taknemmelighed for, at vælgerne har vist mig den tillid at stemme på mig og mit parti. I de første mange år var jeg valgt på en lokalliste og siden 2004 på den radikale liste.

Jeg har også glædet mig over samarbejdet og modspillet fra mange politikerkolleger igennem årene. Vi har truffet mange beslutninger, der har været til stor værdi for borgerne.

De administrative medarbejdere er og har været yderst engagerede og kompetente samarbejdspartnere. Jeg skylder dem en stor tak for deres hjælpsomhed og tålmodighed.

Så fra mig lyder en varm tak til alle, jeg har været i kontakt med i mit politiske liv. Det har været et liv fyldt med dans på roser og dermed også et liv, hvor man træder på tornene en gang imellem!

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk