23. april 2019
Strids Mølle, en af de fem »Kongens møller« langs Halleby Å og afløbet fra Skarresø, blev grundlagt af Valdemar Atterdag i 1300-tallet er nu blevet et populært udflugtsmål. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Strids Mølle, en af de fem »Kongens møller« langs Halleby Å og afløbet fra Skarresø, blev grundlagt af Valdemar Atterdag i 1300-tallet er nu blevet et populært udflugtsmål. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt traktørsted­ allerede populært

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt traktørsted­ allerede populært
Kalundborg - 14. december 2018 kl. 06:30
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Strids Mølle, der åbnede som traktørsted i november, blev nærmest løbet over ende af hundreder af gæster, der kom til åbningen. Søgningen til traktørstedet, som holder åbent torsdag til og med søndag, er fortsat meget høj.

- Åbningen var meget velbesøgt, og det er de almindelige åbningsdage også, fortæller Anders Møller, Kattrup Gods, der sammen med sin hustru Iben Møller har gennemført renoveringen af den gamle vandmølle, der blev grundlagt af Valdemar Atterdag tilbage i 1300-tallet.

Anders Møller understreger, at han og hustruen er både tilfredse og taknemmelige for den opbakning, de har oplevet til Strids Mølle som traktørsted.

- Vi har haft omkring en snes åbningsdage nu, og interessen er bestemt ikke dalet siden åbningen, konstaterer Anders Møller.

Det var lørdag den 17. november, at Strids Mølle genopstod som mølleri, bageri og traktørsted, og den 1. december var der et velbesøgt julefest på Strids Mølle, som også på grund af sin smukke, geografiske placering er et besøg værd. Vandmøllen finder man nemlig i det bragende smukke landskab langs Halleby Å og afløbet fra Skarresø.

Det store renoveringsprojekt, som har kørt i etaper, fortsætter snart med 1. salen, som indrettes til arrangementer for op til 30, og der bliver også en lounge til et tilsvarende antal personer. Og i vinter skal møllehjulet laves på værksted, og så skal det monteres på Strids Mølle i foråret eller i sommeren næste år.

Iben og Anders Møller planlægger, at Strids Mølle skal danne ramme om arrangementer med omdrejningspunktet natur og kultur. For eksempel guidede naturvandringer, intimkoncerter, foredrag og udstillinger.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk