17. september 2019
Sanger og entertainer Thomas Buttenschøn kommer til Postgaarden - Kalundborg Event & Musikhus.
gallery icon

Se billedserie

Sanger og entertainer Thomas Buttenschøn kommer til Postgaarden - Kalundborg Event & Musikhus.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt musikhus: Buttenschøn med på listen af navne på Postgaarden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt musikhus: Buttenschøn med på listen af navne på Postgaarden
Opdateret 18. marts 2019 kl. 14:31
Kalundborg - 18. marts 2019 kl. 14:15
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Postgaarden - Kalundborg Event & Musikhus, der åbner den 16. maj i teatersalen i det gamle Hotel Postgaarden i Kordilgade i Kalundborg, afslører nu singer-songwriter Thomas Buttenschøn i rækken af kendte navne indenfor musik, foredrag og standup i 2019.

Der bliver malet og bygget i teatersalen og foyeren på Postgaarden, hvor Trine og Morten Nystrup arbejder på højtryk for at blive klar til åbent hus i Postgaarden Event- & Musikhus, lørdag den 4. maj.

- Vi roder lidt lige nu, vi har travlt, men vi lover, at vi gør alt for at være klar til åbent hus-arrangementet 4. maj, siger Morten Nystrup.

Første koncert er »Åbnings-rock« 16. maj med Den Danske Mafia - John Mogensen In Rock, lokalt baserede Glam Gang, samt DJ Barnebarn.

Derudover er der skrevet kontrakter med Innocent Blood, 20. september, Thomas Buttenschøn, 4. oktober, Peter Viskinde, 18. oktober, Søs Fenger, 14. november, Beatles Revival, 6. februar 2020, og Zididada, 28. februar 2020.

5. oktober i år er der Oktoberfest med Tyrolerband.

Postgaarden Event & Musikhus afslører nu også de første standup-navne - Thomas Hartmann, Anders Fjelsted og Heino Hansen, på FBI Comedy Tour 29. maj.

- Der kommer mere på programmet, især musik og comedy, i de næste par måneder, siger Morten Nystrup.

En række foredrag med kendte kultur- og medie-personligheder er også på plads: Skuespiller Allan Olsen, 23. maj, håndboldspiller Daniel Svensson, 12. september, skuespiller og tv-vært Pelle Hvenegaard, 17. oktober, Michael Schacht Pedersen, der er blind efter en fyrværkeri-ulykke, 15. november, tv-vært Thomas Mygind, 28. november, og filminstruktør og komiker Erik Clausen, 5. december.

- Vi har også en kendt sportsmand på programmet som foredragsholder. Navnet offentligøres senere, siger Morten Nystrup.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk