26. januar 2020
Det nye fælleshus i Kalundborgs havnepark skulle have været færdigt før sommerferien og have kostet 2,5  millioner kroner. Huset er endnu ikke færdigt, og har indtil videre kostet 3,85 millioner kroner. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Det nye fælleshus i Kalundborgs havnepark skulle have været færdigt før sommerferien og have kostet 2,5 millioner kroner. Huset er endnu ikke færdigt, og har indtil videre kostet 3,85 millioner kroner. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt fælleshus på havnen sprænger budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt fælleshus på havnen sprænger budgettet
Opdateret 26. august 2019 kl. 14:07
Kalundborg - 26. august 2019 kl. 14:05
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byggeriet af fælleshuset i Kalundborg Havnepark trækker ud, og har samtidig vist sig at blive væsentligt dyrere end oprindeligt budgetteret. Indtil nu har byggeriet kostet 1,35 millioner kroner mere end de 2,5 millioner der er afsat på budgettet.

Da byggeriet af fælleshuset i Kalundborg Havnepark blev sat i gang i foråret, var forventningen at det ville stå færdigt en gang i juni. Byggeriet har imidlertid vist sig at være både mere besværligt og tidskrævende end først forventet.

- Byggegrunden er gammelt havneareal, hvilket har vist sig særligt udfordrende i forhold til fundering, ledninger og terrænarbejder. På baggrund af de geotekniske undersøgelser viste det sig for eksempel nødvendigt at pilotere grunden, lyder det i en redegørelse til styregruppen for projekt bynær havnepark, som de bliver præsenteret for på et møde onsdag.

Samtidig har disse udfordringer betydet, at projektet bliver noget dyrere end forventet. Oprindeligt var der budgetteret med, at det ville koste 2,5 millioner kroner at bygge fælleshuset og indrette de omkringliggende arealer. Indtil nu har byggeriet imidlertid kostet 3,85 millioner kroner. Derudover mangler der yderligere udgifter til projektet på omkring 435.000 kroner.

På den baggrund anmoder administrationen politikerne om en bevilling på 1,5 millioner kroner til at færdiggøre byggeriet og de omkringliggende arealer. Anmodningen vil blive behandlet af styregruppen på deres møde onsdag, og eventuelt blive taget op af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen på deres møder i september.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk