3. august 2021
Kalundborg Kommune går i gang med at lave lokalplan for erhvervsområdet skraveret med rødt på baggrund af en anmodning fra en investor.
Kalundborg Kommune går i gang med at lave lokalplan for erhvervsområdet skraveret med rødt på baggrund af en anmodning fra en investor.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt erhvervsområde i Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt erhvervsområde i Kalundborg
Kalundborg - 07. juni 2021 kl. 08:46
Af Ulrik Reimann

En investor, som ønsker at etablere virksomhed i Kalundborg, anmoder om, at kommunen igangsætter udarbejdelsen af et forslag til lokalplan for erhvervsområde på ejendommen Hovvejen 2, 4400 Kalundborg. Det er Pilegaarden Consult, som på vegne af WJ Ejendom og med fuldmagt fra ejer anmoder om at igangsætte udarbejdelsen af en lokalplan for erhvervsområde på ejendommen matr.nr.75 æm, Kalundborg Markjorder, Hovvejen 2, Kalundborg øst.

Området skal anvendes til butikker for særligt pladskrævende varer, let industri og håndværk, kontor og serviceerhverv, og som en del af projektet indgår en ny overkørsel til Slagelsevej.

Teknik- og Miljøudvalget har netop godkendt ansøgningen, fortæller udvalgsformand Jakob Beck Jensen (V).

Ansøger ønsker at placere bygningsmassen med størst mulig orientering af facader mod Hovvejen og Slagelsevej. Bygningsmassen er planlagt som traditionelt erhvervsbyggeri med porte til varemodtagelse og med en maksimal tilladt bygningshøjde på 8,5 meter eksklusiv teknisk udstyr.

Området er udlagt som erhvervsområde i kommuneplanen, og bebyggelsesprocenten må højst være 50. Det betyder, at der er mulighed for cirka 8300 kvadratmeter bebyggelse i erhvervsområdet ved Slagelsevej/Hovvej. Projektudvikleren ønsker at etablere vejadgang til Slagelsevej med en placering af ind- og udkørsel så tæt på krydset Hovvejen/Slagelsevej som muligt i forhold til nuværende og kommende trafik.

Udvalget har netop sagt god for, at arbejdet med at udarbejde en lokalplan inden for kommuneplanens rammebestemmelse igangsættes, og at administrationen går i dialog med ansøger om den nærmere udformning af området.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk