18. november 2018
Eleverne smagte blandt andet på løgkarse, som gror blandt træerne ved Fugledegård.
gallery icon

Se billedserie

Eleverne smagte blandt andet på løgkarse, som gror blandt træerne ved Fugledegård.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye venner og vild mad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye venner og vild mad
Kalundborg - 14. august 2018 kl. 16:38
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I lørdags begyndte 60 unge mennesker på Tømmerup Efterskole. Som et led i introdagene, hvor eleverne skal komme ind på livet af hinanden, var de tirsdag på cykeludflugt til Formidlingscenter Fugledegård.

Her blev de gennem historisk fortælling, lege og madlavning med vilde planter ført tilbage til vores mytiske forfædre, som har efterladt sig tusindvis af højt skattede vikingefund i Tissø-området.

- Vi lægger os op af Grundtvigs historisk-poetiske tilgang, og på den måde forsøger vi at bringe historien ind i undervinsingen og gøre den levende og interessant for bedre at forstå vores nutid. Samtidig lærer eleverne hinanden at kende gennem de forskellige aktiviteter, siger lærer Karl Peter Samuelsen Holm.

Ud over at sanke vilde urter og bær fik eleverne også en indføring i de historiske levn og de specielle geologiske og biologiske forhold ved Tissø, ligesom der også blev dystet i vikingelege som tovtrækning og kongespil.

- Det er god måde at blive rystet sammen på. Nu kommer jeg selv fra byen, så det er dejligt at komme ud i naturen og prøve nogle anderledes ting. Det har været imponerende at lære, hvor mange ting i naturen, der egentlig kan spises, og også hvordan vores forfædre har haft kendskab til, hvad der er giftigt eller ej, siger Lukas Eriksen, der kommer fra Amager og går på efterskolens adventure/sport-linje.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk