18. juni 2021
Jakob Beck Jensen (V), formand, teknik- og miljøudvalget: - Kalundborg Kommune er på forkant med solcelleanlæg i det åbne land.Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Jakob Beck Jensen (V), formand, teknik- og miljøudvalget: - Kalundborg Kommune er på forkant med solcelleanlæg i det åbne land.Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye solcelleanlæg skal styrke den lokale natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye solcelleanlæg skal styrke den lokale natur
Kalundborg - 09. maj 2021 kl. 14:21

Af Bjarne Robdrup
Kalundborg Kommune har ikke alene modtaget mange ansøgninger. Indholdet af dem fylder også godt i landskabet: Der er indkommet 10 konkrete ansøgninger om etablering af større solcelleanlæg på et samlet areal på 1000 ha, og Kalundborg Kommunes håndtering af projektarbejde og konsekvenser følges med interesse af myndigheder og andre kommuner rundt i landet.

- Der er ingen tvivl om, at vi er på forkant med udviklingen på dette område, og det er der flere grunde til, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Jakob Beck Jensen (V).

Efter den har været i teknik- og miljøudvalget, skal sagen drøftes i økonomiudvalget, før kommunalbestyrelsen stemmer et endeligt kommunalplantillæg på plads i slutningen af maj.

En af forklaringerne er, hvad der konkret gemmer sig bag tankerne om at forbedre naturvilkår på de områder, hvor celleanlæggene skal placeres.

Som forvaltningen udtrykker det:

»Der er undervejs i processen omkring udarbejdelse af kommuneplantillægget for større solcelleanlæg i det åbne land blevet talt meget om, at anlæggene kan være med til forbedre og øge biodiversiteten. Ved ændret anvendelse af arealerne fra intensiv drevet landbrugsjord til ekstensiv drift ved solenergi åbnes mulighederne for at løfte nogle naturinteresser«.

- Den indlysende tilgang er jo, at solcelleanlæg hindrer anden udnyttelse af de anvendte jorder. Det vil skabe plads til andre afgrøder og vækster, naturen har brug for, ligesom det vil have betydning for udvikling af dyrebestand, siger Jakob Beck Jensen.

Og så tilføjer han:
- Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget, henvender vi os så til de 10 ansøgere igen. De skal hver især tilkendegive, at de vil medvirke under givne vilkår, der også tager de fornødne hensyn til diversiteten. Det er ikke sikkert, at alle vil være med på de vilkår, der vedtages. Men det finder vi ud af, tilføjer formanden. Det fremgår også at planarbejdet, at der er andre justeringer på vej:

»Administrationen anbefaler afstandskravet på minimum 100 meter fastholdes. Det anbefales endvidere at lave en tilføjelse, som understøtter, at afstandskravet er afhængigt af naboarealets anvendelse og som kan øge eller reducere afstandskravet i forhold til det konkrete projektforslag og placering i landskabet«, som det udtrykkes i tekstoplægget.

Men hvis alle ansøgere siger ja, er der lagt op til 1000 ha med solcelleanlæg?

- Når processen er så langt fremme, at den er vedtaget politisk, vil administrationen screene de indkomne ansøgninger med henblik på, at teknik- og miljøudvalget kan prioritere projekterne i løbet af tredje kvartal i år. Der er ingen, der forestiller sig, at alle 10 ansøgninger godkendes. I hvert fald ikke i første omgang, siger Jakob Beck Jensen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk