20. oktober 2018
Der er fra brugere og borgere omkring Munkesøen stort ønske om at skabe mere vandmiljø i området. Illustration: Keingart
Der er fra brugere og borgere omkring Munkesøen stort ønske om at skabe mere vandmiljø i området. Illustration: Keingart
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye planer for Munkesøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye planer for Munkesøen
Kalundborg - 25. maj 2018 kl. 10:25
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag aften deltog omkring 30 brugere, foreningsfolk og almindelige borgere i workshop nummer to om udviklingsplanerne for området omkring Munkesøen i Kalundborg.

Det foregik i Kalundborg Hallernes mødelokale, hvor de involverede arkitekter fremlagde tre forskellige scenarier, som er udviklet på baggrund af den tidligere workshop og interviews om brugernes ønsker til området.

Der blev blandt andet lagt vægt på, at Munkesøen skal være et samlingspunkt for idrætten, ligesom det skal være et rekreationelt åndehul i byen, der har god sammenhæng med de øvrige dele af byen. Desuden var der også ønsker om undervisningsfaciliteter i området, der kan komme børn og unge til gavn.

Flere af scenarierne bød på udvikling af det våde element i området med en genetablering af den oprindelige Munkesø i sin helhed med passager over søen eller som mindre søer rundt i området. Skovens potentiale blev også tænkt ind i form af små lysninger med shelterplads, bålplads, skøjtebane, legeplads og lignende.

Et andet udviklingsscenarie fokuserede mere på forskellige kredsløb i området, hvor landskabets karakter tænkes ind i en både idræts-, undervisnings- og naturmæssig forstand. Et tredje scenarie beskæftigede sig med udviklingen af et campusstrøg, der på en naturlig måde skal forbinde midtbyen med uddannelses- og sportsfaciliteterne og boligområdet bag Munkesøen.

- Ud fra kommentarer og ønsker skal arkitekterne nu forsøge at skabe et fjerde scenarie, der er både visionært og realistisk. Det skal så fremlægges for Kultur- og Fritidsudvalget, og så kan det forhåbentlig komme med på budgetseminar 2019, siger Kalundborg Kommunes foreningskonsulent Anders Hørberg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk