10. december 2018
Engvej/Slagelsevej er stærkt trafikeret. Foto: Ulrik Reimann
gallery icon

Se billedserie

Engvej/Slagelsevej er stærkt trafikeret. Foto: Ulrik Reimann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny vej kan nå at blive lavet i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny vej kan nå at blive lavet i år
Kalundborg - 10. november 2018 kl. 16:50
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Er det virkelig rigtigt? Nej, hvor dejligt. Det glæder mig virkelig at høre ...

Det var en både glad og overrasket formand for Årby Lyngs Grundejerforening, Palle Lykke Jensen, der fredag af Nordvestnyt fik en melding om, at en vejforbindelse, som er et stort ønske i grundejerforeningen, forventes at kunne blive etableret allerede i år.

Den sag er på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden på mandag med en direktørindstilling om tre ting:

At der gives en anlægsbevilling på 2,408 millioner kroner fra det afsatte rådighedsbeløb til etablering af en vejforbindelse mellem Asnæsvej og Engvejskvarteret. At rådighedsbeløbet fremrykkes fra 2019 til 2018. Og at der samtidig med dette projekt igangsættes etablering af en forlængelse af Flak­agervej og sammenkobling af Flakagervej med den ny Asnæsvej.

- Vi arbejder på et give vores område et løft og har for eksempel fået fibernet og to hjertestartere. Vejen fra Engvej til Asnæsvej er vigtig, fordi krydset Engvej/Slagelsevej er stærkt trafikeret, siger Palle Lykke Jensen.

Der var licitation den 18. oktober, og på baggrund af licitationsresultatet forventes vejen at kunne etableres inden for det samlede afsatte rådighedsbeløb.

Det forventes, at vejen kan etableres i indeværende år, hvorfor rådighedsbeløbet på 2,408 millioner kroner i 2019 foreslås fremrykket til 2018. Slidlagsarbejder og brolægningsarbejder udføres først i foråret 2019.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk