20. januar 2019
Indvielse af den nye den nye station, som får navnet Biotekbyen Kalundborg Øst.
gallery icon

Se billedserie

Indvielse af den nye den nye station, som får navnet Biotekbyen Kalundborg Øst.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny station åbnet med musik og taler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny station åbnet med musik og taler
Opdateret 09. december 2018 kl. 09:18
Kalundborg - 08. december 2018 kl. 15:23
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom det blæsende og regnvåde vejr ikke ligefrem indbød til at være udendørs, så var der alligevel et ganske pænt fremmøde til åbningen af den nye Biotekbyen Kalundborg Øst Station.

Langt de fleste ankom med det gratis særtog, som gik fra Kalundborg Station klokken 13.15.

Toget var pyntet med dannebrog, som også var sat op på stationen.

På perronen ventede også lokomotivfører Simon Aabern, som selv kører fra Kalundborg Station til dagligt. Han skal til at stoppe en ekstra gang på togturen.

Med toget var også borgmester Martin Damm (V), som sammen med de andre passagerer gik ind det store festtelt, hvor det lokale band Pablo spillede glad og energisk musik, mens teltet langsomt blev fyldt op.

- Det er en pragtfuld dag, og det er altså ikke på grund af vejret, indledte borgmester Martin Damm sin tale.

Han fortalte, hvordan den nye pendlerstation i fællesskab var blevet realiseret efter 10 år, og hvor Kalundborg Kommune selv har bidraget med 25 millioner kroner.

- Det begyndte med små hop på stedet og sluttede med et hæsblæsende tempo, hvor stationen er blevet bygget på tre måneder, sagde borgmesteren.

Han blev efterfulgt af yderligere tre talere, nemlig Jesper Haugaard, Vice President EMA operation, Novozymes, Annette Justesen Bech, områdechef i Banedanmark og underdirektør og planlægningschef i DSB Mikkel Gram Colding.

Herefter blev der serveret gullaschsuppe, og Katrine og Anders fra Lille Nørd optrådte med sange for de små.

Klokken 14.30 gik særtoget atter mod Kalundborg Station, og søndag begynder togene at standse ved den nye station.

Det er forventningen, at der vil være 200 daglige passagere i begyndelsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk