17. december 2018
Fodboldformand Thomas Ibsen byder velkommen til den nye cheftræner i Hvidebæk Idrætsforening, Jimmi Tøttrup Jensen, som står til højre.
gallery icon

Se billedserie

Fodboldformand Thomas Ibsen byder velkommen til den nye cheftræner i Hvidebæk Idrætsforening, Jimmi Tøttrup Jensen, som står til højre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny sæson og nye ambitioner i HIF's fodboldafdeling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny sæson og nye ambitioner i HIF's fodboldafdeling
Kalundborg - 11. august 2018 kl. 09:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har været lidt stille omkring fodboldafdelingen i Hvidebæk Idrætsforening. Ny er der imidlertid kommet helt andre idéer og tanker på taktik-bordet samtidig med, at man fik ny fordboldformand i foråret og nu har ansat en nye cheftræner, som sammen med holdet i serie 4 pulje 9 spiller den første kamp i den nye sæson på lørdag den 18. august i Svinninge.

Det er Jimmi Tøttrup Jensen, HIF har ansat som ny cheftræner for seniorholdet. Igennem 25 år har han arbejdet som træner i forskellige klubber, hvor det primært har været ungdomshold på eliteniveau, og han har i den forbindelse via DBU erhvervet sig UEFA B-licens. Jimmi Tøttrup Jensen bor i Jerslev, er 51 år, gift og far til tre børn.

Den nye HIF-træner begyndte sin fodboldkarriere i Hillerød GI, men hans talent på banen blev for alvor vist frem i Lyngby Boldklub samt et par jyske klubber. Skader tvang ham til at lægge karrieren som fodboldspiller på hylden, og derfor kastede han sig derfor over trænergerningen, som han nu har fået meget erfaring med, og er klar til at hjælpe seniorerne i Hvidebæk IF videre.

Sået et lille frø
- Vi er i gang med en forandringsproces, hvor vi ønsker at løfte vores fodboldhold til nye højder. Ikke kun herre seniorholdet, men også vores dame seniorhold og vores børne- og ungdomshold. Via samarbejdet med Jimmi har Hvidebæk IF sået et lille frø, som vi håber vokser sig til en stor og farverig blomst, siger Thomas Ibsen, der blev valgt til fodboldformand i Hvidebæk IF i foråret.

Der er en børne- og ungdomsafdeling på knap 50 spillere samt en seniorafdeling på 30-35 inklusiv dame seniorspillerne.

Derudover har HIF old boys spillere og veteranere.

Fælles spillestil og tankegang
- Der vil fremadrettet være en rød tråd ned gennem årgangene. Vi taler om fælles spillestil, tankegang og struktur. Nøgleord som målsætning, delmål og supervision mellem klubbens trænere ser vi som en vigtig bestanddel i vort fremtidige klubarbejde, fortæller fodboldformanden.

- Vi vil involvere spillerne ved at holde spillermøder og »ryste-sammen-ture«, som vi er sikre på, vil give den enkelte spiller en større lyst til at engagere sig i klubben. Vi vil øge fokus på uddannelse af trænere og spillere. Flere trænere er allerede begyndt på en DBU-uddannelse. Vi tror på, at uddannelse skaber dygtigere trænere og spillere, hvilket resulterer i bedre træningstilbud til vore spillere, som igen vil være med til at højne niveauet på fodboldspillet, siger Thomas Ibsen.

Tiltrække nye spillere
Med fokus på den enkelte spiller og trænere som er klædt på med den rigtige viden, håber Hvidebæk IF at tiltrække nye spillere og dermed udvikle klubben og lokalsamfundet i en positiv retning. Hvidebæk IF vil med andre ord arbejde på en lidt anden måde i fremtiden, fordi nu er tiden kommet til at gøre tingene på en anderledes måde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk