23. april 2019
Kultur- og fritidsudvalget har godkendt  retningslinjer for pulje. Her ses udvalgsformand Ole Glahn i forbindelse med indvielse af Spiralen.   Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Kultur- og fritidsudvalget har godkendt retningslinjer for pulje. Her ses udvalgsformand Ole Glahn i forbindelse med indvielse af Spiralen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny pulje til renovering af klubhuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny pulje til renovering af klubhuse
Kalundborg - 11. januar 2019 kl. 05:57
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kultur- og fritidsudvalget har nu godkendt retningslinjerne til en ny pulje med penge til renovering og forbedring af idrætsfaciliteter.

Det bliver Folkeoplysningsuvalget, som skal prioritere de indkomne ansøgninger.

Puljen er blevet oprettet efter ønske fra Folkeoplysningudvalget, og i forbindelse med budgetseminaret 2019 afsatte kommunalbestyrelsen 200.000 kroner årligt i perioden 2019 - 2022 til vedligeholdelse af idrætsfaciliteter.

Folkeoplysningsudvalget afsætter selv et tilsvarende beløb, så puljen i alt bliver på 400.000 kroner.

Folkeoplysningsudvalget modtager ofte ansøgninger om tilskud til renoverings- og forbedringsarbejder på klubfaciliteter. Det er derfor udvalget ønsker en specifik pulje, så udvalget kan behandle disse ansøgninger ud fra klare retningslinjer.

Folkeoplysningsudvalget er overbevist om, at puljen er med til at skabe en merværdi, idet foreningerne er villige til at bidrage med en masse frivillig arbejdskraft.

- Der er mange fordele ved frivillige kræfter. Dels kan man spare penge, dels så får folk også et større ejerskab til tingene. Det giver også samvær og engagement, siger Ole Glahn (R), formand for kultur og fritidsudvalget.

Folkeoplysningsudvalget vil yde tilskud til udgifter til renovering og forbedring klubfaciliteter, hvortil der ikke ydes almindeligt lokaletilskud.

Alle foreninger kan sende en begrundet ansøgning med budget. Energi- og driftbesparende foranstaltninger vil blive vægtet højt, når ansøgningerne skal prioriteres.

Repræsentanter fra udvalget vil eventuelt foretage besigtigelse inden et tilskud bevilges.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk