20. november 2018
Heidi Vanman fra Reersø startede firmaet Maler Vanman i maj. Hun har især mange private som kunder.Foto: Eva Lyng Johansen
gallery icon

Se billedserie

Heidi Vanman fra Reersø startede firmaet Maler Vanman i maj. Hun har især mange private som kunder.Foto: Eva Lyng Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny lokal malermester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny lokal malermester
Kalundborg - 05. september 2018 kl. 07:02
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Heidi Vanman på 33 år oprettede malerfirmaet Maler Vanman i maj.

Hun bor på Reersø med sin kæreste Rune Borre Hansen, sine to børn og tre bonusbørn.

- Min kæreste er selvstændig elektriker, så det blev jeg lidt inspireret af, siger Heidi Vanman.

Efternavnet Vanman udtales i øvrigt ligesom vandmand.

Heidi Vanman har fem års erfaring som maler hos forskellige firmaer. Hun har både beskæftiget sig med malerarbejde i nybyggeri, hos private og i industrien. Firmaet Maler Vanman har indtil videre primært udført malerarbejde hos private kunder.

- Jeg har malet en hulens masse huse både indvendigt og udvendigt, men jeg laver også epoxygulve til værksteder, siger Heidi Vanman.

Hun sætter pris på, at hun nu selv kan planlægge sin arbejdsdag, så den bliver sjovere. Hun har også fået bedre tid til familien.

- Jeg bliver glad i låget, når jeg afleverer en opgave og får positiv respons fra mine kunder. Og så er det jo endnu bedre, når de vender tilbage med flere opgaver, siger Heidi Vanman.

I øjeblikket er hun alene i firmaet, men hun håber på sigt, at hun kan få ansat en svend og få lærlinge ind.

Hun bruger garagen hjemme i huset på Reersø som værksted, og derudover kan hun medbringe alt hvad hun skal bruge på en opgave i den røde malervarevogn.

På Facebook har hun oprettet en firmaside, og her viser hun også før og efterbilleder af sit malerarbejde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk