3. august 2021
Hans Munk (B), formand, kultur- og ffritidsudvalget: - I indeværende år tilrettelægger og gennemfører vi en proces i det nuværende udvalg, hvor vi får mulighed for gøre status på fire års arbejde i udvalget. Foto: Mie Neel
Hans Munk (B), formand, kultur- og ffritidsudvalget: - I indeværende år tilrettelægger og gennemfører vi en proces i det nuværende udvalg, hvor vi får mulighed for gøre status på fire års arbejde i udvalget. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kultur- og fritidspolitik skal være på plads fra 2023

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ny kultur- og fritidspolitik skal være på plads fra 2023
Kalundborg - 22. juli 2021 kl. 09:13

Af Bjarne Robdrup
Kalundborg Kommunes kultur- og fritidspolitik skal revideres, og den politiske drejebog skal være på plads i 2023.

På den baggrund har administrationen fremlagt oplæg til »proces- og tidsplan for udarbejdelse af en ny kultur- og fritidspolitik«, som det udtrykkes - og som kultur- og fritidsudvalget har godkendt på anbefaling af kulturchef Jane Hald.

- Vi kan i sagens natur ikke sige noget konkret om, hvad de kommende års kultur- og udviklingspolitik især skal have fokus på - udover, hvad der allerede har været fremme, ønsket om at udbygge og udvikle hal 1 i Kalundborg-hallerne for at sikre en teater- og koncertsal i byen - som vi har bedt om, vil blive drøftet i de enkelte partier i kommunalbestyrelsen, siger formanden for udvalget, Hans Munk (B).

Han lægger dog ikke skjul på, at kultur- og fritidsområdet meget gerne vil have flere penge at arbejde med »til et område, hvor kommunen er i voldsom udvikling«.

Kommunalbestyrelsen besluttede ved udgangen af 2020 at forlænge tidsperioden for den nuværende Kultur- og Fritidspolitik, så det kommende Kultur- og Fritidsudvalg kan sætte deres aftryk på den nye politik.

- Det betyder, at vi i indeværende år tilrettelægger og gennemfører en proces med det nuværende udvalg, hvor vi får mulighed for gøre status på fire års arbejde i udvalget - og samtidig videregive behov, ønsker og potentialer på kultur- og fritidsområdet til det kommende udvalg, siger Hans Munk.

Det betyder, at udvalget i september drøfter såkaldte opmærksomhedspunkter og fokusområder, som medlemmerne anbefaler, at det kommende udvalg medtager i arbejdet med den kommende politik.

Oplæg til november
I november godkender udvalget det samlede oplæg med deres input til den kommende Kultur- og Fritidspolitik, og i foråret 2022 er der så præsentation af proces- og tidsplanen med kick off for det nye kultur- og fritidsudvalg, hvor den overordnede er på plads.

I maj og juni inddrages borgere og andre aktører, efter sommerferien 2022 er der debat om indkomne input fra borgere og andre aktører. Derefter formuleres i administrationen forslag til kultur- og fritidspolitik, som forelægges kultur- og fritidsudvalget i oktober. Materialet sendes i høring i november, før det endeligt godkendes i december af udvalget.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk