9. august 2020
Sharmin Inham og Inham Lutfi åbner den 24. juli en ny restaurant på Kordilgade i Kalundborg. Foto: Thomas Rye
Sharmin Inham og Inham Lutfi åbner den 24. juli en ny restaurant på Kordilgade i Kalundborg. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny indisk restaurant åbner på Kordilgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny indisk restaurant åbner på Kordilgade
Kalundborg - 16. juli 2020 kl. 05:54
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag den 24. juli åbner der en helt ny restaurant på Kordilgade 44 i Kalundborg.

Restauranten får navnet Indisk Dine More Restaurant (Taste of India), og det er ægteparret Sharmin Inham og Inham Lutfi, som kommer til at stå i køkkenet i restauranten.

- Vi bor selv i Kalundborg, og selvom byen har mange forskellige restauranter, så mener vi, at der mangler en god, indisk restaurant i Kalundborg by, siger Inham Lutfi.

Parret har ikke tidligere prøvet at drive restaurant, men maden, som de agter at servere for kalundborgenserne, har dybe rødder i indisk kultur og traditioner.

- Det er mad, som bygger på vores familietraditioner, og som vi selv har lært at lave af familien. Det er en del af vores indiske kultur, siger Sharmin Inham og fortsætter:

- Vi vil give kalundborgenserne, pendlerne og turisterne mulighed for at smage forskellige, traditionelle, hjemmelavede, nordindiske retter, og på den måde være med til at bringe lidt indisk kultur til Kalundborg. Det skal være frisklavet mad lavet med gode råvarer fra grunden.

- Indisk mad er generelt sund mad, så man kan besøge os og spise et godt måltid med god samvittighed, tilføjer Inham Lutfi.

Parret kommer selv til at stå for madlavningen, men vil derudover ansætte et par medarbejdere til at servicere gæsterne i deres restaurant.

Lokalerne på Kordilgade 44 er i færd med at blive sat i stand i disse dage, så de kan være klar til åbningen den 24. juli.

Inde i restauranten bliver der plads til op til 20 gæster ad gangen. Derudover vil der også blive lavet udendørsserveringen på området udenfor restauranten. Der skal desuden være mulighed for at hente take away-­mad i Indisk Dine More Restaurant.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk