19. september 2019
Salgskonsulent Rasmus Klarskov med den nye Passat, som han er klar til at præsentere i den kommende weekend. Foto: Jørn Nymand
gallery icon

Se billedserie

Salgskonsulent Rasmus Klarskov med den nye Passat, som han er klar til at præsentere i den kommende weekend. Foto: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny Passat er mere digitaliseret og sikker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny Passat er mere digitaliseret og sikker
Kalundborg - 08. september 2019 kl. 10:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Danmark har Passat fire år i træk været den mest solgte bil i det, der populært kaldes for firmabilsklassen. Forventningerne er derfor skruet i vejret til den nye Passat, men den er gennemgribende opdateret og klædt på til at føre succesen videre. Den 14. og 15. september kan Passaten opleves hos Volkswagen Kalundborg.

Volkswagen har finpudset Passats design og givet den et mere karakterstærkt udtryk både i sedan- og stationcar-versionen. For- og bagkofanger, kølegitteret og Passat-logoet, der nu er placeret midt på bagklappen, er alt sammen blevet redesignet og giver bilen et mere raffineret udseende. Under det redesignede ydre gemmer Passat på en stribe innovative teknologiske nyheder, der gør den mere digitaliseret, sikker og komfortabel.

- IQ.DRIVE er betegnelsen for den nye paraply, der dækker over Volkswagens omfattende udvalg af assistentsystemer, og her repræsenterer Passat et nyt højdepunkt. Det er den første Volkswagen med Travel Assist, der er i stand til at levere delvis automatiseret kørsel fra 0 til 210 km/t, fortæller salgschef Brian Petersen, Volkswagen Kalundborg.

Nyt er også Emergency Steering Assist, der via bremserne forbedrer sikkerheden ved pludselige undvigende manøvrer, og de nye IQ.LIGHT-LED matrix-forlygter optimerer lyset under alle forhold og øger både sikkerhed og komfort ved kørsel i mørke.

Tredje generation af Modular Infotainment Matrix (MIB3) introduceres sammen med den nye Passat. Disse nye infotainmentsystemer er permanent online, da de er udstyret med en integreret online tilslutningsenhed (OCU) komplet med SIM-kort som standard. Ud over forbedrede navigationsrelaterede tjenester med information i realtime giver det også adgang til musikstreamingstjenester, internetradio og mulighed for et oprette et wifi-hotspot, så passagerernes smartphone eller tablets kan kobles til internettet.

Hardware og software i MIB3-infotainmentsystemet skaber en digital forbindelse med Passats nye Digital Cockpit. Det digitale instrumenthus er blevet markant forbedret med flottere grafik, og en række forskellige funktioner er blevet optimeret og løftet til et helt nyt niveau.

En nyhed blandt drivlinjerne i den nye Passat er den nyudviklede 2,0 TDI EVO en yderst effektiv turbodieselmotor med en effekt på 110 kW/150 PS, der producerer 10 g/km mindre CO2 sammenlignet med den tilsvarende motor i forgængeren.

2.0 TDI Evo er forløberen for en ny generation af dieselmotorer. Motorprogrammet omfatter også tre TSI-benzinmotorer samt tre TDI-dieselmotorer. Alle motorer i den nye Passat - både benzin- og dieselmotorer - er udstyret med partikelfilter.

- Den nye Passat introduceres med et stort og alsidigt udvalg af modelvarianter, der kan tilfredsstille en bred kundegruppes behov til en bil i denne klasse, mener Brian Petersen.

Det omfattende modelprogram byder bl.a. på de nye eksklusive PLUS-modeller, der har endnu mere standardudstyr som 7-trins DSG-gear, Light Assist, bakkamera, sidespejle med el-klapfunktion, opvarmet forrude og mobiltelefonforberedelse med induktiv opladning. PLUS-modellerne koster fra 373.395 kr. for en 4-dørs 150 hk Passat Business 1,5 TSI DSG til 579.995 kr. for en 272 hk Passat Elegance Variant 2,0 TSI DSG 4MOTION.

Passat er en af de mest populære modeller, når danskerne skal vælge firmabil. Her står den nye Passat også stærkt med attraktive beskatningerpriser. To af de mest populære modeller er en Passat 150 hk 1,5 TSI DSG Variant Business PLUS, der har en beskatningsværdi på 334.995 kr. og en Passat 150 hk 2,0 TDI DSG Variant Elegance PLUS til 369.995 kr.

- Vi er klar med friskbrygget kaffe og lækker chokolade, sammen med nye, opdaterede Passat, den 14. og 15. september hos Volkswagen Kalundborg, lyder det fra Brian Petersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk