

Se billedserie
Torsdag kunne bilister langs Holbækvej iagttage håndværkere som på trods af det våde og blæsende efterårsvejr var i fuldt sving på en grund langs den sydlige side af vejen.
Flere containere fra firmaet VML Beton og Anlæg var stillet op på grunden, hvor en gravmaskine var i færd med at grave ud mens flere andre maskiner holdt parkeret ved siden af.
Nordvestnyt erfarer, at nogle af håndværkerne arbejder med at lægge fundamentet til en ny bilvask tilhørende firmaet Wash World, mens andre var ved at grave tanke ned til en ny benzintank.
Den nye vaskehal og benzintank kommer til at lægge lige ud til Holbækvej, og får som nabo den grund på Stejlhøj hvor Biltema til næste år vil åbne et nyt stort varehus.
Det lykkedes ikke inden redaktionens slutning at få kontakt til Wash World.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her