27. september 2020
Novo Nordisk i Kalundborg vokser og vokser. Fredag udmeldte selskabet, at der skal investeres yderligere 850 millioner kroner i produktionsanlægget i Kalundborg.
Novo Nordisk i Kalundborg vokser og vokser. Fredag udmeldte selskabet, at der skal investeres yderligere 850 millioner kroner i produktionsanlægget i Kalundborg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Novo investerer 850 millioner mere i Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Novo investerer 850 millioner mere i Kalundborg
Kalundborg - 15. august 2020 kl. 00:23
Af Jakob Erhardt Pedersen

Sidst på eftermiddagen fredag udsendte Novo Nordisk en pressemeddelelse om, at selskabet vil foretage en investering på 850 millioner kroner i en udvidelse af sine produktionsfaciliteter i Kalundborg.

Med den nye investering runder Novo Nordisk i Kalundborg en samlet investering på to milliarder kroner i 2020.

I februar annoncerede Novo Nordisk således investeringer for 800 millioner kroner i opgraderinger og udvidelser af produktionsanlægget i Kalundborg, så de i fremtiden vil kunne producere både eksisterende samt næste generations diabetesprodukter.

I maj annoncerede virksomheden en investering på 150 millioner kroner i en ny produktionslinje til pakning af tabletter.

Og i juni fulgte så meddelelsen om en investering på 225 millioner kroner.

Altså investeringer for i alt 1,175 milliarder kroner - som med fredagens udmelding om de 850 millioner kan forhøjes til investeringer på i alt 2,025 milliarder kroner i Kalundborg i 2020.

- I Kalundborg producerer Novo Nordisk i dag en række produkter til diabetesbehandling, og med den seneste investering vil et eksisterende produktionsanlæg blive ombygget og udvidet for at skabe yderligere kapacitet til produktion af fremtidens lægemidler, hedder det i meddelelsen.

Styrket tilstedeværelse

- Vi har 50 års ekspertise i Kalundborg, og alene fra årtusindeskiftet og frem til 2019 har Novo Nordisk investeret mere end 16 milliarder kroner i produktionsfaciliteterne i Kalundborg. I år har vi annonceret en række yderligere investeringer, hvilket understreger Novo Nordisks ambition om en fortsat styrket tilstedeværelse i Danmark og Kalundborg, lyder kommentaren fra Michael Hallgren, der er produktionsdirektør på Novo Nordisk Kalundborg.

Novo Nordisk Kalundborg beskæftiger omkring 3.000 medarbejdere, og produktionsfaciliteterne i Kalundborg udgør en hjørnesten i Novo Nordisks globale produktion.

Her produceres 50 procent af verdens insulin samt en række biofarmaceutiske produkter. Derudover pakkes og monteres eksisterende diabetes- samt biofarmaceutiske produkter og i fremtiden også tabletter i Kalundborg, fremgår det af meddelelsen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk