24. oktober 2020
1. oktober er der koncert med Middle East Peace Ensemble i Ll. Fuglede Kirke. Deres musik bygger bro mellem kulturer og mennesker og samles i en ny unik klang med et fælles håb om fred. PR-foto
1. oktober er der koncert med Middle East Peace Ensemble i Ll. Fuglede Kirke. Deres musik bygger bro mellem kulturer og mennesker og samles i en ny unik klang med et fælles håb om fred. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musik der skaber fred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musik der skaber fred
Kalundborg - 21. september 2020 kl. 18:24

Orkestret Middle East Peace Ensemble har gennem årene besøgt små og store spillesteder og festivaler i hele verden for at sprede et musikalsk budskab om fred og samhørighed på tværs af modsætninger og nationale grænser. Overalt har orkestret begejstret publikum med sit medrivende, virtuose spil og med sit idégrundlag om at skabe fred mellem mennesker. Musikken favner alt fra jødisk klezmer til mellemøstlig Makam, og musikerne har bl.a. arabisk, dansk og jødisk baggrund.

På torsdag den 1. oktober er det gæsterne i Lille Fuglede Kirke, som får lejlighed til at nyde musikken og sangen

Ensemblet lægger vægt på ikke kun at spille i de store koncertsale i for eksempel København, Dresden, München og Stockholm men også at være til stede på blandt andet hospitalsafdelinger og at spille for børn i hele verden.

Ensemblets medlemmer er håndplukkede og blandt de førende på deres instrumenter. De har alle viljen og lysten til at gå ind i hinandens musikalske kultur og lære hinandens musik at kende. Resultatet er en musikalsk smeltedigel af mellemøstlig musik med et velgørende og anderledes udtryk, som bygger bro mellem kulturer og mennesker og samles i en ny unik klang med et fælles håb om fred.

De tre medlemmer af Middle East Peace Ensemble er Henrik Chaim Goldschmidt, som er solooboist i Det Kgl. Kapel, stifter af The Middle East Peace Orchestra og rektor for Gold schmidts Akademi - en gratis musikskole på Nørrebro for muslimske, jødiske og kristne børn. Han er blevet beskrevet som den bedste klezmer-oboist i verden og har gennem årene vundet flere konkurrencer og modtaget en lang række udmærkelser.

Anders Singh Vesterdahl er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium (nu Syddansk Musikkonservatorium). Han har desuden spillet et stort repertoire af rytmisk musik, balkan- og sigøjnermusik og spiller jævnligt sammen med den navnkundige sigøjnermusiker Lelo Nika, der regnes for verdens bedste.

Han har optrådt som solist ved koncerter i det meste af Europa og i Pakistan og har spillet som solist i DR, med Odense Symfoniorkester, Det Kongelige Kapel og tyske Vogtland Philharmonie.

Bilal Irshed er palæstinenser og har spillet strengeinstrumentet oud siden 13-års alderen. Han er uddannet ved Akademiet for Musik og Dans i Jerusalem og har arbejdet sammen med bl.a. Arabic Music Orchestra of Nazareth. I 2006 arbejdede han som musiklærer og kunstnerisk leder på Dhow Country Music Academy i Tanzania.

Koncerten begynder kl. 19, og der er gratis adgang for maksimalt 40 personer på grund af corona-restriktionerne.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk