8. april 2020
Parykkerne skal luftes - husherren Jeronimus, spillet af Lars Andersen Nexø, i en disput med Notarius Publicus, spillet af Bent Hammer. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Parykkerne skal luftes - husherren Jeronimus, spillet af Lars Andersen Nexø, i en disput med Notarius Publicus, spillet af Bent Hammer. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Munter paryk-komedie er lige på trapperne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Munter paryk-komedie er lige på trapperne
Kalundborg - 19. februar 2020 kl. 06:26
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg Amatør Teater har den 28. februar premiere på Holbergs komedie-klassiker »Henrik og Pernille«.

Tirsdag var der gang i kostumer, parykker og prøver i KAT-Huset i Nygade i Kalundborg.

Amatørteatrets systue, anført af Erna Truelsen, har haft travlt med at fremtrylle de ekstravagante kostumer, moden anno 1724, til Holberg-klassikeren.

Inge-Lise Nielsen står for de mange parykker, der skal af og på hoveder i turbo-komedien.

Komedien instrueres af KAT-formand, Jakob Hedeboe, og sufflør Gerda Wolff-Jensen.

- Det er længe siden, vi har haft en Holberg-komedie, og vi tog en, som vi ikke har spillet tidligere, siger Jakob Hedeboe.

I komedien sendes tjenestefolkene Henrik og Pernille (Mattis Glumsøe og Josefine Munk) til København, hver for sig, for at forberede herskabernes bryllup.

Synkront har de fået den skøre idé at udgive sig for deres herskaber, Leander (Rune Nielsen) og Leonora (Karoline Larsen).

De tager herskabernes tøj og smykker på og har afluret deres manerer. Og når de mødes, klædt i lånte fjer, forelsker de sig i hinanden - uden at kende den sande identitet.

En komedie polstret som en paryk med krøllede intriger, jalousi og bedrag.

Kalundborg Amatør Teater har sidst spillet Holberg i 2010, hvor der stod »Jeppe på Bjerget« på plakaten.

I 1989 og i 2004 spillede KAT »Den Stundesløse«, og i 1994 og 2007 var det »Erasmus Montanus«.

Holberg bruger de samme navne i komedierne men lægger forskellige karakterer i rollerne.

Det ved Inge-Lise Nielsen alt om - hun spiller Magdelone i en tredje version. Også i »Den Stundesløse« og »Erasmus Montanus« var hun Magdelone.

- Det er lidt fantasiløst, at Holberg brugte de samme navne, men han brugte vel al sin fantasi til selve komedierne, siger Inge-Lise Nielsen med et grin.

Kenneth Hvid Dall debuterer i KAT i rollen som Leanders gårdskarl Arv.

- Det er fantastisk at være med på scenen. Jeg har set flere KAT-forestillinger i Gryden og fik jeg lyst til at være med, siger debutanten.

KAT-veteran Lars Andersen Nexø spiller Jeronimus, og Leanders ven Leonard spilles af Niels-Jørn Mathiasen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk