19. oktober 2018
Jan Holm glæder sig til at se familie, venner, kollegaer og samarbejdspartnere til receptionen 18. juni.Fotos: Jørn Nymand
gallery icon

Se billedserie

Jan Holm glæder sig til at se familie, venner, kollegaer og samarbejdspartnere til receptionen 18. juni.Fotos: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mr. føtex stopper efter 29 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mr. føtex stopper efter 29 år
Kalundborg - 11. juni 2018 kl. 18:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I september 1987 åbnede føtex i Kalundborg, og den 1. juni 1989 blev Jan Holm ansat. Han kan om nogen kaldes Mr. føtex i Kalundborg, hvor hans tempofyldte og utrættelige indsats har været med til at sætte sit præg på varehuset og de mange medarbejdere.

Men nu er 63-årige Jan Holm klar til at gå på efterløn. Efter 29 år i virksomheden takker han af mandag 18. juni, hvor der bliver holdt reception i varehuset fra kl. 11-14.

Der er stadig masser af fart på Jan Holm, når han let og elegang forcerer trapperne i varehuset uden at slide på hvert trin, ligesom der bestemt også er tale om rask gang, når han skal fra et punkt til et andet. Men der er altid tid og overskud til at hilse på føtex-kunderne. Det er vigtigt, og det lærer han også de nye medarbejdere.

Større og større krav
Foodchefen har været med gennem en rivende udvikling i detailhandlen, hvor konkurrencen og kravene bare bliver større og større. Man skal have fart på for at følge med.

- Ja, der er en nødvendighed i dag, ligesom man skal have en stolthed over det, man laver. Vi skal stadig lytte til kunderne, være imødekommende og have tid til et nik, et smil eller en kort snak. Og vi skal have respekt for kollegaerne i de andre detailbutikker. Og så gælder det om være den bedste hver eneste dag, siger Jan Holm.

Og det med at være forandringsparat gælder bestemt også i detailhandlen, hvor nye opgaver og udfordringer står i kø.

- Og sådan er det absolut også i Kalundborg, hvor konkurrencen i detailhandlen er så hård, at vi er en af de prisbilligste byer i Danmark.

Tidligere slagtermester
Jan Holm er udlært slagter i Korsør, inden han blev ansat hos slagtermester Erik Nielsen i Kordilgade som mestersvend. Her var han i flere år, inden hans som 35-årig begyndt karrieren i det der dengang hed Dansk Supermarked, men som siden 1. juni i år ændrede navn til Salling Group. I føtex Kalundborg har Jan Holm værer slagtermester, kolonialchef og nu salgschef for food samt mangfoldighedskoordinator og hjælper blandt andre flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Hver morgen holder han tavlemøde i sin afdeling, så alle er orienteret om, hvad der skal være ekstra fokus på netop denne dag.

- Der er nok ikke så mange, der er klar over, at et varehus er noget, der er gang i 24/7. Lyset er hele tiden tændt. Når jeg møder, så sender jeg rengøringsholdet hjem, og så kan vi komme i gang med arbejdet og gøre klar til kunderne kommer. Vi skal tænke på vores kunder som gæster, vi har derhjemme - altså alt skal være parat. Og så ikke noget med tomme hylder.

De uanmeldte besøg
Jan Holm har igennem mange år haft fornøjelsen af at tage imod de forskellige myndigheder, der uanmeldt kommer og kontrollerer om de forskellige reglerne bliver overholdt, både når det gælder hygiejne og arbejdspladsforholdene.

- Også internt bliver vi kontrolleret, om vi lever op til kravene. Men alt i alt er det jo godt med disse uanmeldte besøg, der er en slags sikkerhed for kunderne.

Tid til familien
Jan Holm glæder sig til at se familie, venner, kollegaer og samarbejdspartnere til receptionen 18. juni. Og efterfølgende ser han frem til at kunne sove en halv time længere og bruge mange flere timer sammen med familien, der tæller hustru, to voksne børn samt fem børnebørn.

- Jeg har tænkt på at tage jagttegn. Så kan jeg komme på jagt sammen med min søn.

Det med at sidde stille, ligger ikke lige til Jan Holm, der holder af at gå lange tur og cykle.

- Vi er også i gang med en større ombygning af vores sommerhus. Den slags opgaver kan

jeg godt lide at kaste mig over. Jeg har massser af ting at tage mig til. Jeg er god til at lave to-do lister, siger Jan Holm.

Han får også mere overskud til at kunne deltage i flere arrangementer i Odd Fellow Logen, hvor man mødes en gang om ugen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk