14. oktober 2019
Borgere i Bregninge frygter, at væsentligt mere tung trafik fra lokale grusgrave i fremtiden vil køre gennem byen, hvis kommunalbestyrelsen godkender ny aftale. Foto: Per Christensen
Borgere i Bregninge frygter, at væsentligt mere tung trafik fra lokale grusgrave i fremtiden vil køre gennem byen, hvis kommunalbestyrelsen godkender ny aftale. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Modstander af råstofvej skuffet over politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modstander af råstofvej skuffet over politikere
Kalundborg - 10. oktober 2019 kl. 08:30
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag aften besluttede et flertal i økonomiudvalget i Kalundborg Kommue at anbefale en samarbejdsaftale mellem de lokale råstofindvindere. Denne aftale baner vejen for en omdiskuteret råstofvej med udkørsel nord for Bregninge.

arrow Læs også: Løbet er kørt for modstand mod Bregninge-råstofvej

Løsningen er blevet stærkt kritiseret af borgere i Bregninge, da de frygter, at det vil betyde en markant forøgelse af den tunge trafik gennem byen, når lastbiler skal fra de lokale grusgrave og ud til Skovvejen.

En af kritikerne er Claus Simonsen, der har adresse lige ud til Kalundborgvej og dermed vil få trafikken helt tæt på livet.

- Jeg er skuffet, men jeg er ikke overrasket over, at det er kommet hertil, siger han.

Selvom Claus Simonsen indrømmer, at det på nuværende tidspunkt næppe er muligt at stoppe råstofvejen, så agter han at fortsætte modstanden.

- Jeg bliver ved med at kæmpe, indtil vejen ligger der, siger han.

Fra politisk side har flere partier offentligt tilkendegivet, at man heller ikke ser vejløsningen som optimal, og medlemmer af kommunalbestyrelsen, med borgmester Martin Damm (V) i spidsen, har længe arbejdet for at få Christiansborg til at ændre vejloven, så Kalundborg Kommune kunne skride til ekspropriation og gennemføre en mere lempelig løsning i forhold til borgerne i Bregninge. Dog uden resultat.

Borgmester Martin Damm sagde mandag til Nordvestnyt, at han mente, det var nødvendigt med en national løsning på problemstillingen. Den iagttagelse imponerer dog ikke Claus Simonsen.

- Kommunalbestyrelsen har kendt til problemerne i Bregninge i årevis, men alligevel har de i lang tid siddet på hænderne. Det er da glædeligt, hvis man endelig er ved at få øjnene op for, at man er nødt til at inddrage råstofkommuner i hele landet, men det har vi jo længe opfordret politikerne til at gøre, og det hjælper jo ikke os her i Bregninge, hvis man først vil gøre det nu, siger han.

Claus Simonsen er bekymret for trafiksikkerheden i forbindelse med den nye udkørsel ved foden af Bregninge-bakken.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det skulle være forsvarligt at lade mange store lastbiler dagligt svinge ud for foden af en så stejl bakke, siger Claus Simonsen.

Inden samarbejdsaftalen er endeligt godkendt, skal den først behandles i kommunalbestyrelsen. Dansk Folkeparti stemte som eneste parti imod aftalen, da den blev behandlet i økonomiudvalget.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk