25. januar 2020
Anne Sødal Aagren (forrest til højre) - i selskab med Line Kromann og Brian Sønder Andersen i Kino Den Blå Engel - testede det nye biografspil tidligere i 2019. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Anne Sødal Aagren (forrest til højre) - i selskab med Line Kromann og Brian Sønder Andersen i Kino Den Blå Engel - testede det nye biografspil tidligere i 2019. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mobilspil i biografen handler om toiletbesøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mobilspil i biografen handler om toiletbesøg
Kalundborg - 14. december 2019 kl. 12:27
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg Forsyning har gjort det før. Nu gør de det igen. Det handler om at gå i biografen - og om vores adfærd i forbindelse med toiletbesøg.

Kalundborg Forsyning vil have borgerne i Kalundborg Kommune til at ændre adfærd, når det handler om, hvad der smides i toilettet. Man vil meget gerne have ændret de dårlige vaner.

- I øjeblikket smides der på årsbasis omkring 42 tons affald i toilettet. Det koster mange penge, når pumper i kloaksystemet skal repareres op til flere gange på en uge, fordi de er stoppet på grund af affald, siger kommunikationsmedarbejder ved Kalundborg Forsyning, Anne Sødal Aagren. Og hun tilføjer:

- Derfor sætter Kalundborg Forsyning fokus på problemet, og det sker blandt andet med et biografspil i biografen, Kino Den Blå Engel, i Kalundborg.

Som nævnt i indledningen har Kalundborg Forsyning gjort det gør - og med ganske pæn succes, for i første forsøg var der synlige resultater.

Denne gang strækker projektet sig over tre måneder:

- Man kan sige det på den måde, at ventetiden, mens man venter på den film, man gerne vil se, bliver endnu sjovere i biografen. I januar, februar og marts kan man spille med i et onlinespil via sin mobiltelefon, imens man venter på at filmen starter, siger Anne Sødal Aagren.

Kast en svupper
Spillet indeholder fem spørgsmål om, hvad der må komme i toilettet.

- Der starter et spil, hver gang en film vises i biografen. Når man har spillet med, kan man afgive sin e-mailadresse, hvis man vil deltage i lodtrækningen om to biograf- og gufbilletter. Der trækkes en vinder hver 14. dag, tilføjer kommunikationsmedarbejderen.

Spillet sætter som sagt fokus på, hvad der må komme i toilettet, på en sjov og anderledes måde, og Kalundborg Forsyning håber på, at initiativet medvirker til en adfærdsændring.

Listen over ting og sager, som havner i toilettet, er meget lang, og det er både stort og småt, som skylles ud. Mandskab fra forsyningen kan finde vatpinde, bleer, engangshandsker, trusser, mobiler, øldåser og meget andet, når én af de mange pumper i kloaksystemet er tilstoppet.

Anne Sødal Aagren tilføjer, at biografspillet gentages til oktober, november og december 2020.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk